Kapitel 6: Nøglen til Skattetræet
De 4 venner; løven Leo, golden retrieveren Emma, bæveren Benny og odderen Josephine har fået fat i de 4 nøgler. De har lært hvordan de har brug for hinanden – forskellige som de er. Men hvordan skal de bruge nøglerne for at få adgang til skattetræet?De fire gode venner havde lært meget i deres søgen efter Skattetræet især hvor meget de havde brug for hinanden.
Der skulle en Løves hurtige tankegang og beslutsomhed til at få dem over den Uoverstigelige Flod (og til at tåle at få blåbærkage i hele hovedet).
Der skulle en Odders muntre og håbefulde måde til at finde den nøgle, som ingen kunne se (og til at redde Benny fra kæmpemuslingen!)
Der skulle en Golden Retrievers omsorgsfulde hjerte og lyttende ører til at høre sommerfuglens råb om hjælp (og redde hende fra at blive til edderkoppefrokost).
Og der skulle en Bævers nøje opmærksomhed overfor detaljer til at afsløre de harer, der ikke passede ind (og for at regne ud nøjagtig hvor langt et elefantnys kunne bringe dem).
Nu var de endelig kommet til deres rejsemål eller for at være mere nøjagtig: næsten.
De kunne se Skattetræet! Det var et højt og stærkt træ, der lignede et smukt egetræ. Og der hang lækre chokoladehjerter på alle grenene pakket ind i skinnende rød folie. Men
den eneste vej ind til Skattetræet var igennem den store, låste port!
Vi er her! råbte Leo! Vi klarede det!
Lad os gå ind, sagde Josefine. Jeg kan næsten ikke vente på at smage de flotte chokolader!
Vores nøgler! råbte Benny. Vores nøgler må kunne åbne porten. Det var derfor vi skulle finde dem.
Lad os da prøve! sagde Leo. Han stak sin nøgle ind i den store lås i porten og drejede den
men der skete ingenting!
Lad mig prøve min nøgle! sagde Josefine. Hun stak sin nøgle ind i nøglehullet, men den virkede heller ikke.
Prøv min! sagde Benny. Men porten forblev stadig lukket. Så sagde Golden Retrieveren Emma: Så må det være min! Men det var det heller ikke. De kunne stadig ikke få åbnet porten!
De fire venner var helt slået ud. De var nået så langt
. de havde gennemgået så meget
fået samlet alle nøglerne
og alligevel kunne de ikke få porten åbnet!
Hvordan i alverden skal vi komme ind? spurgte Emma. Og netop i det øjeblik hørte de en velkendt stemme.
Vær ikke bekymrede, venner, sagde den Kloge Gamle Ugle. I har nøglen til at åbne porten med lige i jeres hænder.
Hvad mener du med at vi har nøglen til at åbne porten? sagde Leo med en fornærmet stemme. Vi har prøvet alle nøglerne og ingen af dem virker!
Åh, jamen I har glemt noget, sagde Ugle med en venlig stemme. Hvad har I lært på jeres eventyr?
Vi har lært, hvordan man plukker blåbærtærte
hvordan man kilder en musling .. hvordan man ikke skal stå foran en elefant, når den nyser
sagde Odderen.
Nej, nej nej sagde Uglen. Hvad har I lært om hinanden?
De fire gode venner tænkte sig grundigt om. Så endelig åbnede Golden Retrieveren Emma munden.
Jeg tror, at det du prøver at sige er, at vi har allerede fundet den virkelige skat ved at have lært, hvor meget vi har brug for hinanden. Vi er på mange måder forskellige og det er derfor at vi hver især kunne løse en af de forskellige gåder. Er det rigtigt, Kloge Gamle Ugle?
Det var det.
Så ved jeg lige præcis hvordan vi får porten op! råbte Benny! (lad altid Bævere om at få lagt den sidste brik i et puslespil).
Vi skal bare sætte vores nøgler sammen. Og da de fire gode venner satte deres små nøgler sammen, blev det til en stor nøgle, der passede præcis ind i låsen. Leo drejede nøglen og porten sprang op på vid gab.
De fire gode venner løb ind til træet til den største chokoladefest, der nogensinde er set. Men den allerbedste skat var, at de nu vidste hvor meget de holdt af hinanden og hvor meget de havde brug for hinanden.
Og de glemmer aldrig den Kloge Gamle Ugles afsluttende bemærkning:
Den største sandhed jeg kender, er at venner behøver venner.
SLUT!
Gå ikke glip af afslutningen på serien om skattetræet. For nok er eventyret slut. Men nu starter din egen skattejagt. Er dit barn mest en løve, odder, golden retriever eller en bæver?
Få vejlejningen til at finde svaret i næste uge.
