Sange fra BørneOase 2011
Albummet Stå fast – Gud gir gearet er 11 nye børnesange fra sommerens største stævne SommerOase 2011.
Børneoase er Dansk Oases børneprogram på sommerstævnet og her var teamet Guds fulde rustning. Til dette tema havde Torben Callesen fremtryllet 11 nye børnesange, hvoraf de seks handler om Guds fulde rustning, som den er beskrevet i Paulus brev til Eferserne kapitel 6: Sandhedens bælte, retfærdighedens brynje, villighedens sko, troens skjold, åndens sværd og frelsens hjelm.
De glade børnesange synges af Callesens tre egne børn, Sara, Tobias og Ida. Den begejstrede lytter til det albummet SuperHeros fra GospelRoots vil straks genkende Tobias medrivendende stemme. Det er simpelhen en vokal som når helt ud over kanten – sagt på moderne musik sprog.
Men pigerne gør det nu også rigtig godt – og skiftet mellem de forskellige stemmer giver en god variation på cden.
Udover at det er godt og medrivende musik, er det grundlæggende bibelske sandheder som fyldes på børnene sammen med musikken. Som fx albummets sidste nummer Et håb, som handler om at der kun er én vej til Gud.
Teksterne følger med cden men ønsker man også akkorderne kan de downloades på www.prorex.dk
For deltagere på børneoase må det være et glædeligt genhør. For andre bliver det uden tvivl et skønt nyt bekendtskab.
Lisbeth
CD: BørneOase 2011: Stå Fast, Gud gir gearet ProRex Kr. 149,95