To miss’er

Nu er der to Miss’er.

Den officielle Miss Danmark ® 2011, Sandra Amer, ser næsten fornærmet ud… (Foto: Lene Lemborg).

Efter at vi havde omtalt, at vores tidligere pakkepige, Maya Olesen blev kåret til Miss Danmark (uge 35), er vi blevet kontaktet af den officielle Miss Danmark® organisation.
De er stærkt utilfredse med, at ”Lisa Lents fra Miss & Mister of Denmark snylter på vores varemærke”.
– Den eneste og ene Miss Danmark®, Sandra Amer, (billedet t.v.) befinder sig netop nu i São Paulo i Brasilien.
Her er hun i fuld gang med den største skønhedskonkurrence, nemlig Miss Universe® med Donald Trump i spidsen, oplyser Dennis B. Ellebæk fra Miss Danmark ® organisationen, der ledes af fotograf Lene Memborg, Varde.

Maya Olesen har ”kun” ret til at bære titlen Miss World Denmark 2011. Med chance for at blive Miss World.

Den skønhedskonkurrence, Maya er blevet kåret i, er nemlig den danske afdeling af Miss World-konkurrence, hvor Maya i november i London skal dyste imod alverdens andre skønheder om at blive Miss World, mens den anden miss til gengæld kan blive Miss Universe.
Henri.