Amerikansk-israelsk “spion” udvekslet med 25 egyptere i israelsk fangeskab

Israel har oplevet sin anden fangeudveksling i løbet af få dage, da en ung amerikansk-israelsk mand ved navn Ilan Grapel, faengslet som spion i Egypten, igår blev udvekslet med 25 egyptere i israelsk fangenskab.Ved den tidligere udveksling for en uge siden blev en israelsk soldat, den kidnappede Gilad Shalit, der havde siddet fængslet hos Hamas i over fem år, udvekslet med (foreløbig) 550 palestinensere i israelsk fangenskab.

Det var med forholdsstallet 1:25 i fangeudveksling, at den 27-årige Ilan Grapel blev sat fri efter at have siddet over fire måneder i fængsel i Egypten, anklaget for spionage. Denne anklage blev senere droppet og udskiftet med “ophidselse”.

De 25 egyptere var dømt af israelske domstole for hovedsagelig kriminelle forbrydelser som narkotika-smugleri., infiltrering og våbenbesiddelse – men ingen af dem var sikkerhedsfanger, der havde dræbt israelere.

De egyptiske fanger kom ind på egyptisk område ved Taba-grænseovergangsstedet, mens Grapel kom til Israel med et privatfly fra Cairo. Ombord på dette var statsminister Binyamin Netanyahus særlige udsending, Yitzhak Molcho, og knessetmedlem Yisrael Hasson, fra Israel Beteinu-partiet, der begge havde medvirket til at opnå en aftale med Egypten om fangeudvekslingen.

Grapel blev modtaget af sin mor. Irene, i Tel Avivs Ben Gurion Lufthavn, hvor også den amerikanske politiker, repræsentanthusmedlem Gary Ackerman (demokrat, New York) var til stede. Han var også medvirkende til, at udvekslingen blev en realitet.

Grapel, der har dobbelt statsborgerskab som israeler og amerikaner, vil nu tage til New York, hvor hans familie bor. Han studerer jura ved Emory Univrsitetet i Atlanta. Han har studeret ved Johns Hopkins Universitetet. Blandt hans studier var arabisk, og han har været faldskærmssoldat i den israelske hær. Udover at være amerikaner har han også israelsk statsborgerskab. Han blev såret under Israels krig i Libanon i 2006.

Det menes, at denne fangeudveksling vil medføre en forbedring af de israelsk-egyptiske relationer. Det er 30 år siden, Israel og Egypten indgik en fredsaftale, men der har været op- og ned-ture i forholdet. På det officielle plan er relationerne relativt gode, men den egyptiske befolknings animositet over for Israel er vokset efter afsættelsen af den egyptiske præsident Hosni Mubarak og kom til udtryk, da en en ophidset menneskemængde stormede den israelske ambassade i Cairo i forrige måned, Den egyptiske vrede skyldtes ikke mindst, at fem egyptiske sikkerhedsofficerer blev dræbt i august, da israelske styrker forfulgte bevæbnede mænd ind i Egypten, en episode Israel har undskyldt for.

Fly for fanger?
Det amerikanske udenrigsministertium har benægtet forlydender om, at USA skulle have

tilsagt at sælge Egypten F-16 fly til gengæld for Grapels løsladelse.

En talsmand for ministeriet, Victoria Nuland, siger:

– Vi takker den egyptisle og den israelske regering for deres rolle med at genforene Ilan Grapel med hans familie. Den egyptisk-israelskle fred er et vigtigt element i den regionale fred og stabilitet, og vi støtter begge landes forpligtelser til denne aftale.