City Kirken vil se helbredelser
Inge og Hans Berntsen holdt foredrag og forbøn i baptistkirken i Taastrup. Kirken ønkser mere forbøn ved almindelige gudstjenester.- Jeg er så glad, glad, glad, så glad, sang lovsanger Lena Løbner, som varmede fint op til foredrag og forbøn med Inge og Hans Berntsen i City Kirken i Taastrup.
Og næsten alle sang med. En yndig lille pige, Sofia Mathilde, klappede og hoppede ivrigt undervejs – tydeligt meget begejstret for musikken.
Hendes forældre, Anja og Lonay Lundsby Kamel, var også glade og taknemmelige :
-Vi var til forbøn hos Berntsen i 2009, fordi min mand havde store problemer med sin ryg, fortalte Anja Lundsby Kamel.
Ægteparret var dengang lige blevet gift og ønskede ved samme lejlighed, at der blev bedt for, at hun ville blive gravid. Det blev hun fjorten dage senere.
– Jeg fik det også meget bedre med ryggen efter, at han havde bedt for mig, fortalte Lonay Kamel.
Ægteparret er et eksempel på, hvad præsten i frikirken håber på at opnå gennem samarbejdet med Inge og Hans Berntsen.
– Vi vil gerne åbne op for helbredelser og for at man beder for folk. Det er vigtigt om søndagen. Gud er interesseret i det, der betyder noget for os mennesker. Det, der interesserer. Det, der smerter. Det, der bekymrer. Vi har en stor Gud, og ham er vi sammen om, sagde præsten Claus Mester-Christensen, da han bød velkommen.
Præsten er tredje generation i en familie med stærk tilknytning til pinsekirken. Han har tidligere været præst i pinsekirker i Roskilde og Rønne, men har været i baptistkirken i Taastrup siden februar. Efter en længere pause.
– Jeg ramte muren, da jeg var præst i Roskilde og har holdt syv-otte års pause, men sidste år kom lysten tilbage, fortalte han afslappet men veloplagt.
Claus Mester-Christensen har tidligere – som præst i Roskilde – samarbejdet med Berntsen.
– Mit håb er, at vi med foredrag og forbøn når ud til flere mennesker her på Vestegnen, hvor der ikke er så mange frikirker… at vi når ud til dem, der normalt ikke kommer i kirke, forklarede han.
Inge Berntsen fortalte om, hvordan hun for nylig oplevede, at Jesus var til stede ved et døds-leje.
I september hjalp ægteparret på Hvidovre Hospital en ældre ensom mand, som var opgivet af lægerne og lå for døden. Parret besøgte ham flittigt og bad for ham. De fik en stærk fornemmelse af, at Gud var med i det her. Mandens tilstand var trods alvorlig sygdom de sidste dage fyldt med nåde.
Lige inden han døde, lå han med foldede hænder og bad.
– Jeg kiggede i hans øjne. De begyndte at stråle, og de blev helt blå. Sygeplejersken kunne også godt se det, fortalte Inge Berntsen.
Da manden kort efter døde, ringede Inge Berntsen efter sygeplejersken.
– Se hans øjne stråler stadigvæk, selvom han er død, sagde jeg.
Ja, de er mere klare og blå end da han levede, sagde sygeplejersken.
– Evangeliet er en Guds kraft til frelse for enhver, der vil tage imod det, tilføjede Inge Berntsen, der også berettede om et par af de mange helbredelser, ægteparret har oplevet som Guds medarbejdere: Om en døv, der kom til at høre, og om en, der var blind på det ene øje, der kom til at se.
– Jeg kommer aldrig til at forstå det, konkluderede Inge Berntsen stille, inden hun gav ordet videre til ægtemanden.
Hans Berntsen talte også om ægteparrets helbredelses-arbejde. Og om kilden:
– Der er ikke magi i vore hænder. Vi har ikke nogen særlige kræfter. Men vi kan pege på ham, der har.
– Ligesom disciplene var afhængige af Helligånden, er vi også afhængige af Helligånden.
– De største mirakler er dem, der sker indeni.
– Har vi styr på tankerne og troen, så har vi styr på det meste. Freden herinde bestemmer, hvordan vi har det, forklarede han og pegede på hjertet.
Hans Berntsen kom også med en fin lille beretning fra et dødsleje; Om en datter til en døende, der kom til at kigge ud af vinduet og så et kors på himlen. Et øjeblik efter blev korset forvandlet til en bue. Nu er porten åben, nu kan du godt gå ind, sagde hun til sin mor. Nej, hvor er det smukt, svarede den døende.
– Som troende har man det bedste foran sig. Hvis det ikke bare er noget, man siger, men noget man mærker herinde, sagde han og pegede igen på hjertet.
Der er ingen garantier for et langt og sundt liv. Det gælder for os alle. Men derfor kan man godt insistere på at tænke gode tanker og fremelske mest mulig glæde. Vores egen indstilling har stor betydning for, hvordan vi og vore medmennesker har det.
– Det er sundt at være glad. Et glad hjerte er sundt for legemet. Det er mit ønske, at i dag, når vi går hjem, så er det med et glad hjerte fyldt med fred indeni.
– Det er 30 år siden, vi startede… jeg ved godt, at det kan I ikke se på os… og jeg har stadig sommerfugle i maven hver eneste gang. For det er så spændende. Vi ved aldrig, hvad vi skal opleve, sagde han.
Inden forbøn kom helbredelsesprædikanten også med en lille jordnær opfordring til de fremmødte:
– Må jeg give jer et godt råd? Slap helt af. Jo mere man slapper af, jo nemmere er det for Gud at gøre noget for os.
De fleste stillede sig i kø til forbøn bagefter.
