Dødehavsruller – nu på nettet
Dødehavsrullerne bliver nu tilgængelige på internettet. I et samarbejde mellem Google og Israels Nationalmuseum digitaliseres de oldgamle tekster.
Det slutter de konflikter om ophavsret af de dyrebare manuskripter, som har fulgt rullerne siden de blev fundet i 1940erne.
Foreløbig har man digitaliseret fem ruller, og de første fragmenter forventes online inden for få måneder, skriver Berlingske. Dødehavsrullerne består af i alt 30.000 fragmenter, tilsammen 900 manuskripter, så projektet forventes først afsluttet i 2016.