Høsttid er gemmetid
Det er både sundt og sjovt at gemme fra sin egen have. Og det er god terapi for de fleste.
Idræts- og kosttilsynslærer Henrik B. Jakobsen fra Vejlefjordskolen giver her gode råd.
Når man ser ud på urtehaven, og det hele strutter og bugner, ved man godt, at det hele ikke kan spises på en gang. Der er til meget mere end her og nu.
Det er et positivt problem, men man vil gerne bevare naturens gaver, til de på vores breddegrader kommer igen.
Her er nogle tips til, hvordan vi gør det og får noget sundt til kroppen gennem hele vinteren.
Vores familie har indrettet et rum, hvor de ting, der skal opbevares frostfrit har plads.
Der er støbt gulv med flamingo i gulvet og væggene er isoleret med 150 mm. Rummet er 185 x 250 cm i grundplan og indrettet med nogle store stærke træhylder. Rummets vindue er afblændet. Der er el udsugning med timer, fx 2×5 min pr. dag, samt en lille varmeblæser til at give varme, hvis lufttemperaturen bliver under 0 grader. Rummet fyldes op med flamingotønder for neden og trækasser for oven.
En kølig mørk kælder eller et isoleret udhus er også gode alternativer.
Der fremstilles tønder i hårdt presset flamingo med låg til fødevareopbevaring. Deri kan være en sæk kartofler på 25 kg, og alle vores rødder kommer der i med noget sand.
Tønderne isolerer og holder på en god fugtighedsgrad.
Grønsager som kartofler, gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, kålroe, kålrabi mm. graves op omkring efterårsferien, før nattefrosten kan lave skader, evt. top tages af uden at beskadige roden. De børstes eller tørres over med en handske på, og vi lægger dem nu i tønderne og sætter låg på, når de er fyldt. Vi lægger lidt sand over toppen, og her kan vi holde grønsagerne til hen i april.
Selleri børstes og sættes i kasse. Toppen kan holde en måneds tid efter optagelse og herefter skæres den af 1 cm fra rodkanten.
Jordskokker, peberrod og skorzonerod får sammen med porrer lov til at blive udenfor, da de tåler frost. Har man et drivhus, kan det være godt at sætte porrer ind, inden der kommer sne. Grønkål og rosenkål står også udenfor og kan hentes ind, til de går i blomst om foråret. Der skal meget frost til, før de tager skade. Savoykål, kan også blive ude indtil jul.
Hvidkål og rødkål pudses i bladene og kommes i kasser.
Løg tørres, når toppen er faldet. De må ikke blive for våde under tørringen. Hæng dem op i et net under et halvtag, og senere et frostfrit tørt sted.
En del krydderistauder overvintrer ikke så godt. Visner de hen, kan man sætte dem i en kasse, hvor man opbevarer frostfri grønsager.
Rosmarin og estragon kommes i en indendørs potte. Står de et sted, hvor lyset kommer til, giver det en tidlig udvikling, og man kan nippe og bruge af dem tidligere om foråret og gennem vinteren.
Der er nu ikke noget som at lave sin egen trækasse.
De fleste frugter holder sig bedre, og der er luft cirkulation omkring opstablede kasser. Er kasserne ikke for store, er de også nemme at håndtere.
Vi kan have æbler helt hen til april, og ser man, at nogle af de tidlige sorter er ved at gå til, kan man vælge at lave resten til æblemos. Æblekage er mums.
Æbler og pærer plukkes fra august til den første frost. Vi lægger dem i kasser, og evt. frugt med fejl bruges straks. Det er vigtigt at undgå blade. Jeg plejer med en ren tør bomuldsklud at tørre frugten over og tage evt. urenheder, uden at tage æblernes naturlige overfladebeskyttelse af.
Om foråret skylles kasserne og tørres af solen.
Mange af de grønne ting, der går til om vinteren, er velegnet til at fryse. Fx alle slags bær og frugter, der ikke kan gemmes hen. Vi mener, det er en fordel løbende at lave dem til smoothies, syltetøj og saft, og undgå for meget sukker, som den meste syltning og henkogning fordrer.
Laver man saft af bær, er en saftkoger en super ting. Det er tre gryder, hvor den nederste leverer damp, så saften render ned i en anden. Den tredje er bærholder.
Det passer stort set sig selv, og så går det hurtigt. Saften smager super godt hjemmelavet – helt anderledes intens.
Krydderurter høstes og bundtes frisk og lægges i poser, så man løbende kan tage dem op.
Det er godt at opbevare poserne i en separat kasse, så de ikke går i stykker, når andre ting i fryseren rammer dem.
Krydderurter høstes løbende gennem sommeren. Flere kan klippes ned og kommer så igen.
De bundtes i buketter og hænges op et luftigt sted. Er det udendørs, så er det vigtig, at begynde på en varm og tør dag.
Man kan også bruge en ramme med trådnet over, hvor man fordeler plantedele. Det kan have betydning for plantens indholdsstoffer og smagsstoffer, at tørringen foregår hurtigst muligt, og ikke for varmt.
Man kan lave en tørringsmaskine ud fra en kommode, hvor man tager bunden ud af skuffen og sætter net i. Så placerer man en varmeblæser i bunden, og den må ikke kommer over 40 grader. I toppen er der udluftningshuller.
En varmluftovn er også god, men hold temperaturen under de 40 grader.
Når tørringen er færdig, tager jeg evt. stængler af og putter resultatet i rene glas, der står mørkt. Der kan også købes tørremaskiner.
Vi har en æbleskræller, der kan købes som ny for ca. 100 kr. Man skyller æblet og drejer det rundt omkring en kniv mens man skræller, så det bliver til æbleringe. Disse kan spises direkte, og børn syntes rigtig godt om dem. De kan også tørres og gemmes som slik.
Æbleeddike er et godt gammelt naturmiddel, som den amerikanske læge Dr Javis satte gang i igen med sin bog.
Æbleeddike skal laves på hele knuste æbler. De starter som gæret alkohol og bliver senere eddike, der virker udrensende og stimulerende for lever og fordøjelsen samt er en hjælp til at tabe sig, hvis man har en fornuftig kostindtagelse.
Der er også en fin smag og aroma, der gør den mere pikant, der hvor man bruger eddike i mad, dressing, syltning, tilskud mm. Den bedste virkning fås, når eddiken er lavet af hele æblet. Det gør også, at der er flere vitaminer i, som A, B1, B2 og B6, og mineraler som kalium og natrium, calcium, flour, fosfor og kisel samt eddikesyre, frugtsyre, malonsyre, enzymer.
For dem, der har brugt syre-base-balancen til genopretning og udrensning, er æbleeddike et tilskud til at hjælpe med base og udrensningen med syre-base-balancen.
Det er helseterapi at være i en have og se livet komme frem om foråret i form at friske planter.
Friske grønsager og grønne råvarer, indeholder flest naturlige smagsstoffer, aromastoffer og maximale vitaminer, mineraler, phytokemikalier mm.
Spiser vi mange af disse, aktiveres der mange sunde ting, som kroppen kan bruge til at holde sig sund, rense ud og give fuld energi. Er man først vant til at købe friske ting, eller avle det selv, så er det ikke til at undvære.
God fornøjelse med din naturlige mad.
Nogle ting skal sås om foråret, men man kan sagtens gentage de hurtigvoksende. Har man et drivhus eller mistbænk, er der mange ting, man kan så i september og få glæde af senere.
Dild, vårsalat, spinat, majroer, radiser, japanradise kan nyde godt af de lidt mildere forhold. Man kan også sætte persille og andre grønne ting.
Et godt tips vi har fået er, at så vild Rucola i overdækket højbed. Den er flerårig, og den er tidlig og har desuden givet et højt udbytte. Hvidløg sættes også om efteråret, og man får nogle fine hvidløgsfed tidligt til foråret igen.
