Lad Gud elske dig hel

I sidste uge startede undervisningsserien om Guds kærlighed. Her i lektion 2 fortæller Kresten Sangill Holmsgaard om, hvordan Gud ønsker at give dig det rette selvbillede. Først når vi ser os selv som Gud gør, kan vi fuldt ud tage imod hans kærlighed.I sidste uge så vi hvordan Guds kærlighed er allertydeligst demonstreret i det, at han gav sin Søn til at dø for vores synd. I denne uge skal vi se, hvordan Guds kærlighed kan hele brudte hjerter og genoprette ødelagte billeder af Gud og os selv.
Da Gud skabte mennesket i sit billede, gav han det også evnen til at elske – den mest guddommelige evne vi har. Det er en stor gave at kunne give og modtage kærlighed. Det gør os til trygge og hele mennesker. Modsat, når vi oplever forkastelse og svigt, efterlades vi med sår på sjælen. Det gør os mindre tillidsfulde og dermed mindre i stand til at give og modtage kærlighed.
Det er klart, at underskud af kærlighed også går ud over selvbilledet. Det fører til mindreværd, som påvirker rigtig mange af os. Nogle reagerer med tydelig usikkerhed, mens andre forsøger at gemme usikkerheden bag selvhævdelse, manipulation af andre, stræben efter magt, uafhængighed osv.
Jeg er selv vokset op i en sund familie, med gode, kærlige forældre, men alligevel har jeg gennem livet fået sår på sjælen, der har ført til et dårligt selvbillede og stor usikkerhed. Min vej til lægedom gik først og fremmest gennem et nyt billede af Gud.

Mange af os har et billede af Gud som en streng dommer, der konstant holder øje med os for at se, hvornår vi begår en fejl, så han kan straffe os. Farisæerne på Jesu tid havde på samme måde et helt fordrejet billede af Gud og hans kærlighed. Det fik dem til at leve som slaver af loven og fordømme alle, der trådte det mindste ved siden af. Sikken byrde det må have været.
I Lukasevangeliet kapitel 15 fortæller Jesus en historie, der skal vise farisæerne, hvor meget de tager fejl af Guds hjerte, og hvor meget han elsker os, selv når vi vender ham ryggen.

Historien handler om en søn, der afkræver sin far den arv, han skulle have haft ved faderens død, stikker af med pengene og bruger dem på ”sprut og damer.” Da han er helt nede at skrabe bunden, tager han mod til sig og vender tilbage til sin far. Men i stedet for afvisning og skældud tager faderen imod ham med åbne arme og holder en stor fest.
Den ældste bror kommer hjem og kan ikke forstå, hvorfor de skal holde fest for hans oprørske lillebror. Ligesom farisæerne og alt for mange af os har han aldrig forstået Faderens kærlighed. Men faderens åbne hjerte, både overfor den yngste (fortabte) søn og overfor den ældste (forhærdede – og dermed endnu mere fortabte) søn er et billede på den kærlighed, Gud har til os.
Det Gud længes allermest efter er, at hans fortabte sønner og døtre vender hjem til ham. Når vi tager imod frelsen i Jesus Kristus, ser Gud ikke længere på os som arme syndere, men han jubler og glæder sig over os. Som der står i Sefanias’ bog 3:17:
”Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse.
Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd som på festens dag.”

Når vi ser Gud som den han er, kan vi bedre tage imod hans kærlighed. Den kærlighed, som læger brudte hjerter, hjælper os til at tilgive og forvandler os indefra.

Noget af det kærligheden gør er at genoprette ødelagte selvbilleder. Man kan se det som om, vi blev født med et helt blankt lærred, som forskellige mennesker har malet på gennem tiden. Hvis du fx har oplevet forkastelse, bliver der malet et billede af en, der ikke er værd at elske. Når Guds kærlighed får plads i dit liv, pakker han det lærred væk og starter forfra med et nyt. Vi skal se på, hvordan du kan arbejde med på det, men først skal vi studere to personer fra Bibelen, der tydeligt illustrerer forskellen på et usundt og et sundt selvbillede.

Saul og David var vidt forskellige, men kaldet og salvet til den samme opgave. Saul lignede en rigtig konge. Der står om ham, at han var den flotteste fyr i hele landet og et hoved højere end alle andre. Hans lige fandtes ikke i hele Israel. Alligevel havde han et rigtig dårligt selvbillede. Det skinner igennem gang på gang. Både da Samuel salver ham til konge, ved hans officielle indsættelse (hvor han gemmer sig) og da han får en specifik opgave af Gud, som han ikke udfører, fordi han er bange for folket. (1. Samuelsbog 9-15)
Mennesker med et dårligt selvbillede har tendens til at forsøge at gøre mennesker tilfreds fremfor Gud.
Desuden bygger Saul et mindesmærke for sig selv, lige midt i sin ulydighed mod Gud. Det er også typisk for mennesker med dårligt selvbillede – at man prøver at booste det ved at gøre noget stort eller bygge noget stort. I stedet for at have sin værdi i Gud.

David var helt anderledes. Han var en ung rødmosset fyr, da Gud kaldte ham. Han så ikke ud af meget, men han vidste, hvem Gud havde sagt, at han var. Da han står overfor sin første store udfordring – kampen mod kæmpen Goliat, er han stadig bare en ung knægt. Men selv om alle ser ned på ham, inklusive hans egne brødre, så står han fast på, hvem Gud er, og hvem Gud har sagt, at David er. Hør hvordan han svarer på kæmpens hån:
”Du kommer imod mig med sværd, spyd og lanse, men jeg kommer imod dig i Herrens navn! Du har hånet ham, skønt han er Anføreren for de himmelske hære og for Israels styrker! Derfor vil Herren gøre det af med dig i dag.”
1. Samuelsbog 17:45-46, Hverdagsdansk

Og så fortsætter han med at fortælle, hvad han vil gøre ved kæmpen. Hvor kom det mon fra? Saul var også salvet og udvalgt af Gud, men han sad og rystede i bukserne i sit telt. Jeg tror nøglen er, at David kender Gud, og så har han lyttet til, hvem Gud siger, at han er – frem for, hvad alle andre siger om ham.

Har du ladet andre male på dit lærred – billedet af, hvem du er? Så er det måske på tide at bede Gud vaske tavlen ren og fortælle dig, hvordan han ser på dig.
Vi har brug for kærlige mennesker tæt på, der kan sige sandheden om os – både det gode og det mindre gode, men endnu mere har vi brug for at høre det fra Gud. Han er 100 procent kærlig og 100 procent sand, og vi kan have tillid til, at han vil sige lige præcis det, vi har brug for at høre for at blive de mennesker, som han har skabt os til at være.
Jeg vil opfordre dig til at bede Gud om at vise dig, hvem du er. Det første spørgsmål er altid ”Hvem er Jesus?”, men dernæst er det godt og sundt at spørge Gud, hvordan han ser på dig. Et godt sted at starte er Esajas’ bog 43:4, hvor der står:
”for du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig.”
Det er et ord, der fortæller, hvem du er. Der er masser af sådanne ord til og om dig i Bibelen, som du kan tage til dig, lære udenad og tage med dig ud i livet.

Jeg kan huske første gang jeg blev klar over, at Gud talte til mig. Jeg havde aldrig prøvet at lytte til Gud før, men en dag hørte jeg en undervisning om den enkle sandhed, at bøn er at tale til Gud og at lytte til Gud. Samme aften, da alle i huset var gået i seng, satte jeg mig ind i stuen, i en lænestol, og spurgte: ”Hvad vil du gerne sige Far?” Med det samme kom jeg til at tænke på nogle vers, som jeg slog op og læste, og som ramte lige i plet. De er efterfølgende blevet vigtige byggesten i mit liv. Jeg grunder på dem, og de fortæller mig hvem jeg er i Gud.
Hvis du vil, kan vi lige nu bede den samme bøn – bede Gud vise dig, hvordan han ser på dig, hvilke gaver han har lagt i dig og hvilken fremtid han har for dig. Skal vi bede?
Kære Far, jeg kommer til dig med et åbent hjerte, i forventning om at du vil tale til mig.
Jeg beder dig vise mig, hvordan du ser på mig – hvem jeg er i dine øjne. Hjælp mig til at viske tavlen ren og begynde at se mig selv som du ser mig.
Tal til mig Far og fyld mig med din kærlighed.
Amen

Læs med i næste uge hvor vi ser på, hvordan Guds kærlighed sætter fri til at sige nej.
Af Kresten S. Holmsgaard