Ny undervisningsserie om Guds kærlighed – lektion 1: Hvordan ser kærlighed ud?

Grundlaget for hele kristendommen er kærlighed: Guds kærlighed, som fik ham til at ofre sin elskede søn, og hans kald til os, om at bringe den kærlighed videre til vores næste. Kresten S. Holmsgaard gennemgår i syv artikler de vigtigste elementer i det som både er en gave og et kald.

Hvad fik Gud til at ofre Jesus? Svaret er enkelt at skrive, men sværere at gribe: Kærlighed.

Hvordan beskriver man kærlighed? Digtere, malere og alle slags kunstnere har gjort utallige forsøg på at beskrive den med ord og billeder. Men på en måde kommer de alle til kort.

Kærlighed kan ikke beskrives fuldt ud; den kan kun vises i handling. I denne artikelserie skal vi, over de næste syv uger, nærstudere kærligheden – hvad den kan gøre i et menneskes liv, og hvordan den leves ud, men først skal vi se på, hvad kærlighed egentlig er. Ikke gennem en filosofisk beskrivelse af begrebet, men ved at se nærmere på den mest kærlige handling, der nogensinde er udført.

Oprør!

Gud skabte en perfekt verden – et rent paradis, som han var ovenud tilfreds med, og han satte mennesket til at herske over den, til at være forvalter af hele skabningen. Adam og Eva havde en høj position. Gud viste dem overvældende tillid og havde et tæt venskab med dem. Alligevel valgte de at vende sig fra ham og gøre oprør mod ham, der havde givet dem alt. De spiste af træet, som Gud havde forbudt dem, fordi de ville være deres egne guder og vendte dermed den sande Gud ryggen. Derfor dømte Gud dem til smerte, konflikter, møjsommeligt arbejde med en jord, de havde bragt forbandelse over og til sidst død og evig adskillelse fra Gud.

Kærlig Gud siger du? Ja, men også retfærdig. Han lader ikke synd ustraffet. Gud er en hellig Gud og har ikke fællesskab med synd. Da de valgte synden, valgte de Gud fra. For øvrigt var det ikke bare noget, der skete med Adam og Eva, men det er en historie, der gentager sig for hver eneste af os. Gud har givet os liv, glæde, hinanden og en fantastisk verden at leve i. Alligevel vender vi os hver eneste dag fra ham i oprør. Nogle gange er synden tydelig såsom mord, vold, utroskab, bagtalelse, løgn, tyveri osv., men for det meste er synden mere ”pæn” og skjult under en pæn facade.
Alligevel stikker den næsen frem og kommer for eksempel til udtryk i egoisme, begær, grådighed, had, bitterhed, misundelse osv. Alle disse ting bunder i, at vi vælger Gud fra, vælger at leve efter vores egen standard for rigtigt og forkert og forsøger at være vores egen Gud.

Korset

Projektet med at være Gud for os selv har aldrig gået særlig godt. I stedet for at være herre i eget hus, blev vi slaver af synden, og det er helt tydeligt, at vi har brug for en frelser. Problemet var bare, at den eneste, der kunne frelse os var den samme som vi havde gjort oprør imod. Gud kunne uden videre afvise ethvert råb om hjælp, ligesom alle mennesker gennem tiden har afvist ham. I stedet valgte han at sende Jesus.
Jesus Kristus, Guds Søn, blev hånet, pisket og hamret fast til et kors, hvor han torturerede sig selv til døde!1 Hvordan kunne Gud tillade det? Hvad de jødiske og romerske ledere, som henrettede ham, ikke forstod var, at Gud selv var gået med til at overgive sin Søn til døden for vores skyld, og at Jesus selv havde accepteret denne død. Men hvorfor skulle han dø? Hvad var det, der skete på korset?
På korset betalte Jesus den ultimative pris for kærligheden og tog konsekvenserne af vores synd på sig. I Getsemane, en have uden for Jerusalem, tog han vores frygt på sig. Han så Guds dom i øjnene, så hvad der ventede ham, med det resultat at ”Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.” Lukas 22:44, (Hverdagsdansk).
Næste formiddag, da han blev hånet, ydmyget og korsfæstet nøgen – udstillet for hele verden – bar han vores skam. Endelig bar han vores skyld. Paulus siger, at ”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset” Kolossenserne 2:14.
Menneskers synd gennem årtusinder blev naglet til korset den dag. Profeten Esajas forudsagde 700 år før Jesus blev født, at:
Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Esajas 53:5-6 (Hverdagsdansk).
Da Guds Søn blev naglet til korset, var det ikke, fordi han havde fortjent straf, men fordi vi havde. Ved hvert eneste piskeslag, ved hvert slag med hammeren, ved hvert minut han led, tog han den straf, vi skulle have haft.
Udover den fysiske lidelse, som Jesus oplevede på korset, var der en følelsesmæssig lidelse, der måske var endnu værre. Jesus blev henrettet af de selv samme mennesker, som han kom for at frelse. De mennesker som han elskede så højt, at han var villig til at give sit liv for dem, slog ham ihjel med koldt blod og hånlige ord. Desuden blev han forrådt af en af sine nære venner, og alle hans andre venner tog afstand fra ham.
Men det var ikke engang det værste. Oven i alle disse svigt og al den forkastelse som Jesus må have følt, mens han hang der, oplevede han også noget, han aldrig havde oplevet før: Jesus havde fra evighed været tæt forbundet med sin Far i himlen. Nu havde han så iklædt sig menneskelighed, men havde opretholdt et så tæt fællesskab med Faderen som det var menneskeligt muligt. Men selv det måtte han give slip på, mens han hang der på korset. Da vores synd blev lagt på ham, ophørte det tætte fællesskab, for synden skiller mennesker fra Gud, og Jesus udbrød: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Matthæus 27:46.
Hvilken smerte det må have været. Nogle kommentatorer mener da også, at Jesus døde af et brudt hjerte frem for af de fysiske lidelser.2

Motiveret af kærlighed

Men hvad fik ham til at gøre det? Hvad fik Gud til at gøre alt det her? Hvad fik ham til at ydmyge sig selv, stige ned til jorden, blive menneske og gennemgå så megen lidelse – fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt – og tage dommen for vores synd på sig selv? Svaret er enkelt at skrive, men sværere at gribe: Kærlighed.
Jesus forklarede selv, hvorfor han gjorde det, da han sagde at:
Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Johannesevangeliet 3:16 (Hverdagsdansk)
Johannes, der selv havde oplevet Jesu kærlighed på tætteste hold skriver noget af det samme:
Gud viste sin utrolige kærlighed overfor os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder.
1. Johannes’ brev 4:9-10 (Hverdagsdansk).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi må vælge

Jesu komme til jorden og hans død på korset er det ultimative udtryk for Guds fuldkomne kærlighed til os. Han gjorde alt det, fordi han elsker dig! Der er ikke nogen måde, hvorpå du kan gøre dig fortjent til sådan en kærlighed, men du kan vælge at tage imod den eller vende den ryggen.
En sådan kærlighedserklæring kan man ikke forholde sig neutral til. Jesus blev menneske, døde på korset for din skyld og opstod igen. Guds kærlighed overvandt selv døden, så vi kan have evigt liv med ham. Har du taget imod den kærlighed?
I de kommende artikler i serien skal vi se på, hvordan Guds kærlighed kan udfolde sig i vores liv, men udgangspunktet for det hele er, hvad Jesus har gjort på korset. Der demonstrerede han ultimativt Guds kærlighed.

Hvis du vil, kan vi bede en bøn lige nu og sammen tage imod den kærlighed:
Jesus, jeg har brug for dig.
Jeg tror på, at din død på korset var et udtryk for kærlighed til mig.
Jeg vil gerne tage imod den kærlighed i dag.
Hjælp mig til at forstå og mærke, hvor meget du elsker mig.

Vær stille lidt med Gud og lad ham tale til dig.

I næste uge ser vi på hvordan Guds kærlighed kan hele brudte hjerter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



1. Se www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/319832
2. International Standard Bible Encyclopaedia (se “Blood and Water)
Af Kresten S. Holmsgaard