Tre unge tog hurtig beslutning
Søren, Christina og Martin oplevede sig på hver sin måde ledt til at tage på højskole i Kolding. En beslutning de nu, nogle uger inde i højskoleåret, bestemt ikke har fortrudt.
Indtil for få uger siden var Martin Syhler (29), Christina Hedelund Jensen (20) og Søren Guldberg (26) i hver sin ende af landet i gang med hvert sit. I dag er de sikre på, at den hurtige beslutning om at tage på Højskole i Kolding var rigtig.
I begyndelsen af september sad Martin Syhler i Herning og ærgrede sig. Det var planen, at han skulle have været med på en tur til Rumænien, hvor han sammen med en gruppe kristne skulle besøge fængsler og fortælle om Jesus.
– Men økonomien smuldrede. Og så stod jeg med 5 ledige måneder, til jeg starter på pædagogstudiet til februar, fortæller Martin.
Midt i fortvivlelsen blev han kontaktet af et ægtepar fra Åbenkirke i Herning, hvor han kommer. De fortalte om muligheden for at komme på Kolding Internationale Højskole og gav ham et tilbud om støtte.
– Så tænkte jeg: Hvorfor ikke bruge tiden fornuftigt. Jeg kommer ikke fra en kristen familie, så et ophold på en kristen højskole ville kunne styrke fundamentet i min tro.
I Middelfart sad Christina Hedelund Jensen samtidig og drømte om Frankrig. Hun har læst fransk på gymnasiet og var i fuld gang med at forberede sig til et længere ophold i landet. Hun havde fået tilbudt et job og var på nippet til at rejse.
– Men jeg fandt ud af, at de ville betale en del af pengene sort. Og det kunne jeg ikke sige ja til. Det var en hård periode, og jeg følte, jeg måtte lægge Frankrig på hylden, fortæller Christina.
Hun blev kontaktet af en veninde, der er på højskole, som spurgte, om hun ikke kunne tænke sig at være elev. Christina var først fyldt med fordomme, for hun havde da tidligere tænkt på at tage på højskole, men så skulle det helst være et mere eksotisk sted i udlandet.
– Men så snakkede jeg med lærerne på skolen, og jeg stillede faktisk en række krav og ønsker, som jeg fik opfyldt. Et af dem var, at jeg godt kunne tænke mig at bo på værelse med en fransktalende elev. Det gik alt sammen i orden, og nu bor jeg sammen med en pige fra Schweiz, siger Christina og smiler over den sproglige bonus.
Søren Guldberg har de sidste par år arbejdet som lærervikar i Aalborg. Han havde en HF og ville gerne tage nogle fag på VUC, så han kunne læse videre, da han blev udfordret til at rykke hurtigt ud.
– Højskolen var allerede gået i gang, da jeg fik tilbuddet om at kombinere højskole og VUC i Kolding, så jeg skulle tage beslutningen forholdsvis hurtigt. Men det passede mig rigtig godt, for jeg havde længe tænkt på at tage på højskole, siger Søren.
– Men det afgørende tegn for mig blev, da jeg samtidig fik tilbudt en lejlighed i Aalborg, som jeg havde søgt efter længe. Aftenen før jeg skulle hen og skrive under på lejekontrakten bad jeg til Gud: Hvis du gerne vil have jeg skal tage på højskole, så tag lejligheden fra mig. Samme aften var der en advokat, der ringede til udlejeren og ville købe lejligheden, og det gjorde, at jeg ikke længere havde mulighed for at flytte ind, fortæller Søren.
Alle tre reagerede på under en uge, men svarer samstemmende, at de ellers ikke er spontane typer, når det drejer sig om beslutninger, der betyder, at man flytter til et andet sted i landet i de minimum 3 måneder, et højskolekursus varer. De peger også på, at det er indholdet, der trækker.
– Jeg forventer, at opholdet bliver en tid, hvor Gud får lov til at arbejde i mig, siger Christina, som har valgt skolens lederlinje. – Men også at jeg bliver udrustet med viden, brugbare redskaber og venskaber for livet.
Lige nu, hvor skoleforløbet kun lige er gået i gang, er det stadig førstegangsoplevelsen af en varm velkomst, som optager de tre nye elever.
– Jeg er bare så positivt overrasket over modtagelsen. Jeg er blevet en del af en international familie, siger Martin. Søren nikker og tilføjer, at der sikkert er flere rundt om i landet, der bare mangler et lille puf.
– Mange er, ligesom os, vanemennesker, der har svært ved ar rive det hele op og tage af sted. Men de fleste oplever, at det flasker sig, og det bliver til en stor velsignelse, siger Søren Guldberg.
