Et juleevangelie – anno 2011

Læs første afsnit af det moderne julevangelie – og følg med helt til jul.Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade…

Josef og Maria drager ud på den lange tur mod folketællingen i Tyskland selvom Maria er højgravid.

Men her stopper den historie, for den har vi vist hørt lidt for mange gange. Har du nogensinde spurgt dig selv, hvad der ville være sket, hvis det var foregået i dag, i år 2011? Nej vel, det havde jeg heller ikke, før min lærer satte mig til at skrive en opgave om det.

Det skete i året 2011, at EU blev enige om at få helt styr på, hvor mange folk der levede i deres lande. Det var første gang, at Danmark var med til en folketælling, i hvert fald mens Helle Thorning Schmidt var statsminister. Alle folk måtte rejse til Tyskland, som var blevet udvalgt til landet, hvor folk skulle tælles. Da Josef kom fra Danmark var han også nødt til at rejse. Sammen med ham tog hans kæreste Maria, som var gravid med deres første barn.
Maria havde brugt flere dage på at pakke og udtænke, hvad de mon fik brug for på deres tur til Tyskland. Selvom det ikke var en lang tur, kom den nok til at tage lang tid, for i radioen havde de hørt, at der var kø hele vejen fra Skagen til Tyskland!
Aldrig havde de hørt noget så tosset, det var jo det rene vanvid. Af sted skulle de, om de ville holde i kø eller ej, så de havde besluttet at drage af sted den 1. december, fra morgenen af. ”Jeg er sikker på at det ikke er så slemt, som de får det til at lyde i radioen”, havde Josef sagt til Maria aftenen før. Hun var dog ikke helt sikker på, at han havde ret, for når 2,5 millioner skal fra Jylland til Tyskland, så må der da være rigtig meget kø!

Dagen oprandt kold og fyldt med sne, det var nok den værste onsdag morgen i Marias liv. Tænk at tvinge en højgravid dame ud i sådan noget vejr klokken 06.00 for at sidde i en gammel skrammelkasse en hel dag, eller mere! Ej, det var lidt for strengt, men ingen, hverken stor eller lille måtte have lov at blive hjemme. Den gamle skrammelkasse var pakket, og nu var de klar til at køre. Josef var overbevist om at de havde tøj og ting nok med til at kunne klare sig i flere år uden at komme hjem. Men skidt pyt, så længe der var plads nok i bilen, så gik det hele nok.
Fra deres lille by nær toppen af Danmark gik turen nu mod Tyskland, faktisk mere præcist, Berlin. Turen var lang, og bilen var kold, eftersom bilen var gået i stykker, og Josef ikke havde haft tid til at lave den. Efter mange lange timer nåede de motorvejen, og radioen havde haft ganske ret! Den var fuldstændig proppet med biler, der dyttede og oste ud med CO2. Var der da ingen, der havde overvejet at slukke motoren, når de alligevel bare holdt der?
Der gik ikke mange minutter, før Josef og Maria var enige om at tilbringe natten på det nærtliggende motel. Så der gik turen hen nu. Men inden de overhovedet havde nærmet sig motellet, kunne de se, at der var kø hele vejen ned ad indkørslen, så det var nok ikke muligt at få en plads der. Mørket var begyndt at falde på, som det jo gør så tidligt i de kolde vinterdage, så de fandt den første, den bedste parkeringsplads og holdt ind på den. Maria fandt sandwich og Pepsi max frem, som de spiste og drak, inden de lagde sæderne ned og faldt i en kold og kedelig søvn….

Torsdag morgen oprandt, knap så kold og sneende som dagen før, men det var stadig alt for koldt til at sove i en gammel skrammelkasse. Morgen var det vel knap, da Maria slog øjnene op. Hvor var hun? Hun satte sig langsomt op og kunne straks føle den stikkende smerte i ryggen efter at have sovet i samme stilling hele natten. Nu huskede hun det, de var jo på vej til Tyskerland og havde overnattet på en mærkelig, overfyldt rasteplads. Ikke så underligt, at hun ikke kunne føle hverken ører eller tæer. Og ih, hvor skulle hun tisse!. Af sted gennem de nu noget smattede snebjerge gik det. Det var besværligt og glat, men skal man på toilet, så skal man vel på toilet. Ak og ve, da hun nåede hen til toilettet, var køen af mennesker så lang, så man skulle tro, folk ikke havde andet at lave end at gå på toilet. Pænt stillede hun sig bagerst i køen, hvor hun stod og trippede med tæerne for at få varme ned i dem. Hun kiggede ned ad sig selv, det var jo helt forfærdeligt som hun lignede et monster. Pjusket hår, kæmpe stor mave og joggingbukser, sådan havde hun bestemt ikke set ud, hvis det havde været for et år siden! Hun havde altid været en pæn, velklædt pige med en slank figur og flot makeup.

Da var det, at hun en nat var vågnet op til et vældig skarpt lys. Hun syntes, det var meget besynderligt, for gadelygten uden for hendes vindue havde været i stykker i over 3 år, og alt lyset på værelset havde hun jo slukket, inden hun var faldet i søvn. Hun havde trukket dynen op over hovedet og prøvede at gemme sig, i skræk for at det var en tyv, der lyste ind ad vinduet. Da hørte hun en klar stemme sige ”Herren er med dig, du benådede!” Skræmt fra vid og sans krøb hun endnu længere ned under dynen, hvad snakkede han da om? Tænk nu, hvis det var en fuld mand, der var kommet ind i hendes hus! Det ville dog være mærkeligt, for Futte ville helt sikkert ha’ gøet. Igen lød den klare stemme i hendes øre: ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde hos Gud. Se, du skal blive gravid og føde en søn, ham skal du kalde Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, han er Guds søn, og der skal ikke være ende på hans rige”. Da blev Maria for alvor bange, hun kneb sig selv i armen. Det måtte altså bare være en drøm! Hun var jo ikke gift med Josef endnu, så hun kunne ikke være gravid.
Sikke noget tåbelig noget at sige til hende, til sit forsvar sagde hun: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand!” Nu tog hun hovedet op over dynekanten og så igen det klare lyse omrids af en person.
”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, for han er Guds søn. Også din slægtning Elisabeth skal føde en søn, selvom hun er gammel. Hende som man siger ikke kan få børn, er nu gravid i sjette måned”
Da slog Maria dynen til side og sprang ud af sengen! Selvom hun allerede var bange ved tanken om at være gravid, faldt hun på knæ foran englen og udbrød: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det, som du har sagt, ske.” Da hun igen kiggede op, var lyset forsvundet, og rummet var bælgmørkt. Hun krøb op under dynen, bad en lille bøn og faldt så i en meget urolig søvn. Hun måtte huske at opsøge Elisabeth for at høre, om englen virkelig havde talt sandt….

Maria vågnede med et sæt, da det bankede på døren. ”Maria, er du vågen?” hørte hun sin mor kalde. Maria rodede under puden for at finde sin mobil, hvad i alverden var klokken? Hun havde overhovedet ikke hørt alarmen ringe. Hun mumlede et hurtigt ja til sin mor og satte sig op. Hmm, hvad var det dog for en mærkelig drøm, hun havde haft i nat? Det var noget om en engel og hendes tante Elisabeth. Nu huskede hun det klart, hun havde drømt, at hun var gravid og skulle føde en søn, som hun skulle kalde Jesus. Jesus af alle navne! Oh dear! Det kunne jo ikke passe, desværre havde hun en fornemmelse af, at det var rigtigt. Så var der også det med Elisabeth, det kunne heller ikke passe, for hun var jo alt for gammel til at blive mor. Men det var bare så virkeligt.
Hun måtte altså få opsøgt sin tante Elisabeth for at finde ud af, om det, hun havde drømt var rigtigt….
Af Camilla Michelle Klit