Guds egen køreplan for fred
Findes der en ældgammel drejebog for den samlede verdenshistorie skjult i Bibelen?
I snart to årtusinder har Bibelens profetier været et fuldstændig uløseligt mysterium. Ingen har hidtil kunnet påvise, om der er tale om reelle forudsigelser, eller om det hele blot er en gang religiøs snak.
Af Stig Andersen
Bibellærer og forfatter
Og umiddelbart vil mange da også nu om dage uden tøven afvise, at noget der står skrevet i Bibelen overhovedet skal tages seriøst, for sådan har vi for længst vænnet os til, at verden ser ud.
Hvordan skulle oldtidens mennesker i øvrigt også have skaffet sig viden om fremtiden, – hvem skulle have fortalt dem det?
For at vi, som lever i det 21. århundrede, skulle købe ideen om, at verdenshistorien er forudsagt i Bibelen, så ville det kræve nogle ganske hånd-gribelige beviser.
En enkelt opfyldt profeti ville i sig selv ikke være nok. To, tre eller fire ville nok heller ikke gøre det. Det måtte kræve en hel perlerække af opfyldte forudsigelser, – og de skulle tilmed være indtruffet i den rigtige rækkefølge, – nok til at man ikke blot kan afvise det som tilfældighedernes spil.
For hvis man venter længe nok, så skal der nok ske et eller andet, som ligner opfyldelsen af en profeti kunne modargumentet lyde.
Og når man samtidig stadig ikke kan forbinde profetierne med den allerede indtrufne verdenshistorie, så er der ikke mange chancer for at overbevise tvivlerne.
Men måske har man overset noget. Måske har man haft galt fat i profetierne helt fra starten af. Kan det tænkes, at man rent faktisk har lagt de afgørende brikker i puslespillet forkert, og at hvis man lægger dem på en anden måde, – så passer profetierne med den kendte verdenshistorie, – så godt endda, at profetierne i virkeligheden er verdenshistoriens helt store avisoverskrifter?
Den allerstørste brik i profetiernes puslespil er Dyret i Åbenbaringen, som man i næsten to årtusinder har tolket som det nu hedengangne Romerrige.
Bibelen beretter, at Dyret, som har været, en dag skal genopstå:
Johs, Åbenbaring 17:
8
dyret, som var
og vil komme.
Derfor har blikket længe været rettet mod det hurtigt voksende EU; – Romerriget genopstår tilsyneladende i vor tid, – eller gør det?
Spørgsmålet er, om man som udgangspunkt har fat i den rigtige tolkning?
Problemet er nemlig, at man allerede i det første århundrede, da profetien om Dyret blev fremsat, fik oplyst, at Romerriget slet ikke var den rigtige kandidat.
Dyret, du så,
er ikke nu blev der sagt til Johannes, et udsagn som blev givet, mens Roms magt altså endnu var intakt.
Romerriget er således helt fra begyndelsen udelukket som Dyret i Åbenbaringen, og derfor kan det kun undre, at man i så mange år har fastholdt ideen om dets genopståen. Men er der mon i stedet andre riger, som passer bedre til signalementet?
I de næsten tyve århundreder, som er gået siden forudsigelsen blev fremsat, har der ikke rigtig været nogen oplagte kandidater, ingen stormagter eller imperier, som har kunnet passe til dens ordlyd, – den største og mest afgørende brik i profetiernes puslespil har derfor hele tiden manglet.
Og det har faktisk haft den betydning, at man heller ikke har kunnet finde noget som helst andet, der med sikkerhed kunne siges at være en historisk opfyldelse af Bibelens profetier.
Måske lige bortset fra Israels genopståen, der er et velbeskrevet kapitel i Bibelen, – men på den anden side set, så fik de vel egentlig blot landet af FN, – eller hvordan?
Usikkerheden om profetiernes tydning er i dag så stor, at man reelt ikke kan blive enige om, hvordan selv de mest en-kle elementer heri skal tolkes.
Hvad betyder det eksempelvis, når profetierne taler om et Dyr, – det mest grundlæggende symbol i profetiernes billedsprog. Er det et imperium, et menneske (Antikrist) eller noget helt tredje?
Resultatet af denne forvirring er ikke uventet, at de fleste nu slår sig til tåls med, at det hele nok blot er noget, der først bliver opfyldt engang ude i fremtiden, – og da vil vi kunne forstå det, når det sker, – eller sagt på en anden måde:
Der er vist slet ikke indtruffet eller blevet opfyldt noget profetisk i næsten totusinde år. Gud lader tilsyneladende vente på sig.
Men set i bagklogskabens klare lys, – ved et tilbageblik på den nu kendte verdenshistorie, dukker der alligevel ting frem, som afslører, at profetierne måske ikke rammer helt ved siden af, – og at de tilmed slet ikke er så vanskelige at forstå. Med det kendskab vi har til verdenshistorien i dag, er det faktisk muligt at udlægge profetierne på en anden måde end den traditionelle, til og med sådan at de giver mening, – med andre ord, en tolkning som for en gangs skyld holder vand.
Profetierne det hele drejer sig om, lyder som følger:
Johs. Åbenbaring 13:
13.1. Jeg så et dyr stige op af havet. Det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner
.
13.7
og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag.
13.17-18
dyrets navn eller dets navns tal
er 666.
Umiddelbart skulle man tro, at Johannes fantasi løb af med ham, – men billedsproget og synet er meget lig nogle tilsvarende profetier, som blev fremsat af profeten Daniel 600 år tidligere.
Nøglen til forståelsen ligger da også gemt i netop Daniels bog. I Dan. 8 kan vi bl.a. læse, at et dyr betyder et imperium og et horn betyder en nation. Et hoved betyder tilsvarende et stats-overhoved – kejser eller konge (se Dan. 2 og 7 samt Johs. Åb.17).
Det må være udgangspunktet for den videre tolkning.
Vi leder således efter et imperium (et dyr), en sammenslutning af ti nationer (med ti horn), som har syv (fælles) statsoverhoveder (og syv hoveder), – som skal erobre hele jorden, hver stamme, hvert folk, sprog og folkeslag.
Det store spørgsmål er nu: Er denne profeti allerede blevet opfyldt? Findes der et rige eller imperium, som siden det første århundrede har underlagt sig jordens mange folkeslag, – uden at vi har fået øje på det?
Svaret er ja, det gør der faktisk, og der er oven i købet en enkel forklaring på, hvorfor vi ikke har gennemskuet det. Nemlig den, at vi befinder os inde midt i det og derfor kun ser det hele indefra.
Det eneste folk, som indtil videre har betrådt hele jordkloden og som har underlagt sig alle folkeslag, er europæerne; – den hvide mand!
Efter at portugiserne fandt søvejen til Indien, og Columbus opdagede den nye verden i slutningen af 1400-tallet, kappedes netop ti europæiske nationer uophørligt om guld, krydderier og verdensherredømme i en over 450 år lang periode, indtil 2. verdenskrig satte en stopper for eventyret. (Dyret, som fik sværdhugget Johs. Åb 13.14.)
Daniel profeterede om det samme dyr, – for ham det fjerde og sidste i en række af supermagter, som skal fremstå på jorden, inden Gud til slut selv vil oprette sit evige rige. (De tre første: Babylon, Medo-Persien og Grækenland herskede længe før Johannes tid.)
Hans ord om dyret beskriver forbløffende godt de mange stridigheder og arvekrige, som vi nu ved, gik for sig mellem de europæiske horn i deres mange århundreder ved (verdens)magten
Dan 2.43: ..de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen,
Og han omtaler naturligvis også dyrets verdens-erobring.
Dan 2.23: Det skal
opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den
Der er altså alt i alt et pænt sammenfald mellem profeti og verdenshistorie indtil videre. Men det ender ikke her, – endda langt fra. Både Daniel og Johannes forudsiger nemlig, at Dyret skal blive efterfulgt af en anden supermagt.
Dan 7.8: Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads,
Dan 7.20
det nye horn, der voksede frem
talte store ord, og
så større ud end de andre.
En ny europæisk nation, som skal blive større end alle de andre og som lader tre af de ti kolonimagter vige pladsen for sig.
Også dette har allerede fundet sin opfyldelse i de forløbne århundreder. Et blik på et historisk kort kan vise os hvordan. 
Læs fortsættelsen af Stig Andersens kronik i næste nummer af Udfordringen.
