Lone Hertz: – Elsk hinanden
Den folkekære skuespiller reciterer Johannes-passager og bliver interviewet for åbent tæppe i Vejen Idrætscenter onsdag den 9. november.
Lone Hertz kører over 50.000 km om året i sin lille bil for at holde foredrag og recitere Johannes-evangeliet over hele landet. Onsdag aften den 9. november reciterer hun udvalgte bibelpassager i Vejen Idrætscenter under temaet Det ny bud – kærlighedsbudet.
– Elsk hinanden har vi kaldt foredraget, der sætter fokus på kærlighed i en tid med konflikter, fortæller Svend Løbner fra Kristus Kirken, der står som arrangør.
Efter foredraget vil han interviewe Lone Hertz for åbent tæppe, og tage imod spørgsmål fra publikum. Hun bliver bl.a. interviewet om sit liv, sit forhold til Bibelen og dialogarbejde i Egypten.