Israels hærchef: “vi må gå til offensiv i Gaza – før eller senere”

På 3-årsdagen for Israels krig mod Hamas i Gaxa-striben har den israelske generalstabschef, general Benny Gantz, sagt, at Israel må gå til offensiv i Gaza, før eller senere.Gantz, der udtalte sig til pressen for første gang siden han blev hærchef i februar iår, fremsatte sin advarsel, efter at en Kassam-raket var blevet afskudt fra Gaza mod Israels vestlige Negev-ørken og alarmen “rød farve” var blevet aktiveret i området. Raketten eksploderede ikke,. og der meldes ikke om skade.

Men nerverne var på hoejkant hos befolkningen, der var blevet alarmeret, og mange frygter morgendagen.

Situationen i det sydlige Israel er så uholdbar, at general Gantz mente, det er på tide at fremsætte en advarsel. Han sagde:

– Jeg mener, at staten Israel ikke fortsat kan leve under en aktiv trussel fra Hamas i Gaza-striben. Før eller senere vil man ikke kunne slippe fra at indlede en betydningsfuld operation. Israels militær ved, hvordan det skal operere på en beslutsom, afgørende og offensiv måde mod terrorister i Gaza-striben.

Han understregede, at en sådan operation ville være hurtig og smertende – og at han ikke vile råde Hamas til at teste Israel.

Trussel fra Egypten?
Inden for det israelske militær drøftes nu, om man er ved at komme til et vendepunkt, hvor det kan blive nødvendigt – ifølge en militær talsmand – at “oprette nye formationer og skabe nye platforme for at imødegå en fremtidig trussel fra Egypten”.

Det israelske militær, siger talsmanden videre, drøfter to forskellige scenario’er, der involverer stationering af egyptiske militærstyrker i Sinai-ørkenen, som skal være demilitariseret i henhold til fredsaftalen i 1970.

Det ene scenario omfatter en egyptisk beslutning om at sende tropper dertil for at træne. Det andet går på en egyptisk divisions indrykning i Sinai “på sidelinjen af en fremtidig israelsk krig mod Hizbollah eller Syrien, for at vise samhørighed med arabiske lande”.

– I begge tilfælde vil Israel være i knibe med, hvad det skal gøre, siger talsmanden. Ingen israelsk statsminister ville gå i krig mod Egypten over sådanne overtrædelser. Men – på den anden side – hvis Israel ikke reagerer, vender det et blindt øje til overtrædelsen.

Militærets planlægningsdirektorat har derfor anbefalet, at en sejr for Det muslimske Broderskab i det egyptiske valg vil være et skæringspunkt for, om militæret skal begynde at oprette en ny division og kampeskadrer.