Ny stor kirke i Pakistan
Den katolske ærkebiskop, Evarist Pinto, i byen Karachi i Pakistan, har formået at få etableret en stor kirke trods kristenforfølgelserne.
Og på trods af at landets eneste kristne minister blev dræbt for at gå imod den islamiske blasfemilov to måneder efter, at kirkebyggeriet begyndte. Den nye kirke kan ses som et tegn på stigende tolerance og religionsfrihed, hvilket man ellers sjældent hører om. Under en højtidelig åbnings- og indsættelsesceremoni ankom ærkebiskop Pinto i hestevogn. Han blev hyldet af folk, der kastede rosenblade på ham. Selv nabolaget viste respekt både under byggeriet og under ceremonien.
– For kirkens ledelse er den nye bygning også et tegn på folks voksende tro. Som følge af vores begrænsede personale havde vi ikke troet, at vi skulle gå i gang med så stort et projekt som dette, siger præsten Mario Rodrigues til Christian Post.