Veteranbilsklub vokser

KV316, den kristne veteranbilsklub, udgiver nu medlemsblad.I 2007 tog Hans Jørgen Hedegård og Bjarne Hvidberg initiativ til at starte KV316.

Ofte begynder KV316 deres udflugter med et kirkebesøg.

KV316 er veteranklubben for alle med hang til gamle køretøjer, hvor grundlaget er, at man kan dyrke sin interesse for veteraner i et kristent fælleskab.
Ved den stiftende generalforsamling mødte cirka 20 interesserede personer og 12 biler frem. Klubben blev en realitet og er siden vokset støt.
Klubben afholder træf 3-4 gange årligt, og træffene starter ofte med besøg i en lokal kirke, hvorefter de triller en tur i de skønne gamle biler og nyder naturen.
Klubben tæller nu 65 medlemmer, som har køretøjer spændende over alt fra NSU, Morris, Mustang, Corvette, Mini, Opel, De Tomaso, Saab til MG’er og mange flere.
Derfor udgiver bestyrelsen nu sit eget medlemsblad for første gang. Næste års program byder på fire træf, hvoraf det ene vil være i forbindelse med Lystruphave Bibel Camping.
Eva