GospelOaks søger nye sangere

Sønderjyllands største gospelkor, GospelOaks, åbner nu igen for interesserede med opstart d. 12. januar i Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa.
Der er ingen optagelsesprøve, da korets udgangspunkt er, at alle kan synge, og at gospel synges med hjertet. Derfor er koret åbent for alle.
GospelOaks har lige optrådt for en helt udsolgt Sønderjyllandshal, sammen med resten af Aabenraa Gospel Family – GospelSpirer, GospelRoots og GospelTeens.
Koret øver torsdage i lige uger.
Vil man snuse lidt til den medrivende stemning og prøve korlivet af, er de første to gange gratis.
Ønsker man optagelse, betales kontingent.
Koret ledes af Torben S. Callesen.
Pia