Kendt Hollywood-model bliver aktiv kristen
Nicole Weider ønsker nu at fortælle unge kvinder om, hvordan det er bag forsiden på de glamourøse magasiner og plakater. Hun har startet Project Inspired på internettet.Nicole Weider har været model, siden hun var 5 år, og har i flere år været model i Hollywood. Det ændrede sig alt sammen, da hun kom bag facaden.
Nicole Weider fortæller, at hun i mange år, fra hun var helt ung, var blevet vant til at se sig selv på store plakater rundt omkring i byerne. Hun var efterhånden blevet et kendt ansigt og var kommet ind i den verden, som så mange unge piger drømmer om. Da hun blev 16 år gammel, flyttede hun til Hollywood. Her var hun med til de kendte modellers og skuespilleres fester. Det hele kunne udadtil se ud som den store drøm. Men Weider fortæller også om, hvordan hun kunne se store Hollywood stjerners liv blive langsomt ødelagt af stoffer og alkohol. Nogle døde endda af denne vilde livsstil. Mange måtte gå på kompromis med deres værdier, fordi presset for at være og gøre det rigtige er enormt.
På trods af hendes tydelige skønhed følte hun ikke, at hun var god nok: Alt det blinkende lys og glamour havde en mørk side, som gjorde mig bange. Selvom jeg hængte ud med alle de smarte mennesker og levede som en stjerne, så var jeg også bare en lille pige fra en lille by.
Og hun fortsætter: Det føltes aldrig rigtigt, når jeg var til billed-audition. Hver gang et kamera var rettet mod mig, følte jeg mig ikke klar, ikke smuk nok. Jeg var ikke klar til den gramsende fotografering af dem som får det til at ske .
Nicole Weider kom en dag om bag facaden. Her kunne hun se, hvordan fotograferne sad og ændrede på billeder af den kendte model Gisele Bündchen i billedbehandlingsprogrammer. Det chokerede hende at se, hvordan de lavede næsen tyndere, munden større eller på andre måder ændrede modellernes udseende.
Ikke lang tid efter blev hun kristen og besluttede sig for at gå imod kulturen i Hollywood. Hele industrien var så falsk og overfladisk, siger hun. Hun besluttede sig for, at hun kun ville stå model, hvis det ikke stod i konflikt med hendes kristne værdier. Siden har Nicole vist sig at være en aktiv – ja faktisk aktivistisk kristen! Hun har startet en kampagne mod det kendte blad Cosmopolitican Magazine, som hun beskylder for at bedømme kvinders værdi ud fra deres evner til sex.
Nicole Weider ønsker nu at forhindre, at unge piger og kvinder oplever det samme, som hun selv gjorde.
Derfor har hun startet hjemmesiden: www.projectinspired.com, hvor hun ved hjælp af video-blogs og artikler fortæller om livet som model. Hun laver også kampagner, hvor hun bl.a. går skarpt imod sangeren Lady Gagas tekster.
Nicole fortsætter: Alt det jeg gik igennem – alt det jeg oplevede i den mørke by – det hele var for et større formål. Jeg kan nu se den indflydelse, Hollywoods budskaber har haft på mig, siden jeg var en lille pige.
Det gjorde, at jeg tog beslutninger, som jeg nu fortryder i dag. Jeg kan nu se, at kroppen virkelig er et helligt tempel, og unge piger og kvinder burde ikke have så let ved at have sex med mænd. Piger har ofte sex for at føle sig elsket, men hvis man gør det med den forkerte fyr, så kan det ødelægge dit selvværd.
Men Nicole ønsker ikke at forbyde det hele. Hun vil i stedet pege hen mod en bedre måde at leve på: Kristendommen har brug for at blive fortalt på en ny måde for unge piger og kvinder. Der er en bestemt stereotype på, hvordan en kristen pige skal se ud, klæde sig og opføre sig. Jeg vil vise unge kvinder, at du kan være en god kristen og stadigvæk gøre mange af de ting, som er populære i vores kultur.
Du kan læse og se mere om Nicoles historie på hendes hjemmeside:
www.projectinspired.com
Henrik