Vil du have et stykke Jesus-toast?

Kristent kitsch er ved at blive en populær vare, og på internettet udbydes der de besynderligste genstande, hvilket skaber uro i den kristne detailhandel.
Er disse varer harmløse, eller uden humor og direkte stødende?
– I den kristne reklameverden holder man øje med de foruroligende bivirkninger, siger James Beverley til Christian Post. Han er professor i kristen tænkning og etik på Tyndale Universitet i Toronto.
– Enhver reklamekampagne, hvori der bruges evangeliske symboler til at sælge ikke-spirituelle produkter, øger chancerne for, at ikke-kristne tror, at alle kristne kun er interesserede i penge. Der er ligeledes en fare for at nedgøre værdien af kristne symboler ved direkte at forbinde dem med forskellige moderne kapitalistiske produkter, fortæller Beverley.

Korsformede elskinner og Jesus-toaster

Strømskinnen er designet som et kors

Skaberne af kitsch hævder, at nogle produkter faktisk er designet til at være brugbare redskaber.
Arkitekten Alex Pincus har fx designet en kors-formet strømskinne for at beskytte mod overspænding i el-stikkene.
– Det er en langt mere effektiv måde at bruge alle dine el-stik… Det er også en visuel metafor, korset er en ’højere magt’, siger Rob Howell, iværksætteren bag idéen.

På Jesus-brødristeren står der ”dagligt brød” under den lille tegning.

Tilbagemeldingerne har været positive.
– Vi har ikke hørt nogen negative kommentarer indtil videre, siger Howell, der ligeledes kan berette om, at flere kirker har udtrykt interesse i strømskinnen, og nogle kirker bruger billedet af strømskinnen som et logo på T-shirts.
– Vi ønsker ikke at såre nogens følelser, siger Howell.
Howell, der ikke selv er kristen, ser mere sig selv som et søgende menneske, der kan se muligheder i kristne produkter og ligefrem se, om en vare kan blive populær, som fx da han engang så ”Jesus-brødristeren”.

Velgørenhedsprojekt

Howell og hans partner Alex Pincus har sendt deres overspændingsbeskytter på kickstart.com for at rejse de nødvendige midler til at iværksætte projektet. Howell fortæller, at de har planer om at donere 10 procent af overskuddet til projekt Host, et suppekøkken i Greenville.
Projektet går ud på at give sunde og nærende måltider til børn i familier med lav indkomst.

En hån mod Gud?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Terningen ”Evangi-cubes” illustrerer evangeliet.

Men hvordan skal man som kristen forholde sig til alt det religiøse kitsch? Er det at misbruge Guds navn, trivialisere evangeliet og en hån mod Gud?
– Kristne vil have forskellige meninger om kristne ornamenter i forbrugerverdenen, siger Beverley.
Nogle kristen-inspirerede varer er åbenlyst for sjov og er humoristiske – såsom Jesus action figurer eller Jesus-barberingskrus – og kan tages med et gran salt. Jesus-brødristeren har fx udløst hundredvis af kommentarer, overvejende positive.
Nogle kristne kan synes, at varer som Testa-mints, sandaler påtrykt ”Jesus elsker dig” eller Evangi-Cubes er forkyndelses-redskaber. Men hvordan vil en troende have det med et toiletsæde, der er prydet med ordene ”Let My People Go” (Lad mit folk gå) i en hebraisk-lignende skrifttype? Ifølge Beverley er disse ting direkte usmagelige.

Kristne biler uden en Jesusfisk – er det muligt?

Når man kører på vejene, kan man ind imellem se en bil, hvor der er en lille fisk påklæbet bagpå. Dette signalerer, at de, der kører i bil, er kristne. Det er svært at forestille sig, at kristne kommer af med Jesusfisken på deres biler, men måske burde kristne tænke sig om to gange, inden de køber et korsformet smykke eller en vare udsmykket med et bibelvers.
– Hvis et produkt nedværdiger den kristne tro, så bør de kristne lade være med at købe disse produkter, anbefaler Beverley.
Pia