Ny musik- og teatersal på Sydvestjyllands Efterskole
På mandag klippes snoren til Sydvestjyllands Efterskoles nye musik- og teatersal Dragen.
Det nye rum skal bruges af efterskolens innovative 10. årgang. Men den nye sal vil med dens faste scene og gode tekniske faciliteter også blive brugt til bands, solister, teaterstykker og foredrag.
– Vi glæder os rigtig meget til at tage rummet i brug, og vi er taknemmelige for så fantastiske rammer til musik og drama. Det er et rum, som man har lyst til at være i, og jeg forestiller mig, at vores elever vil hænge ud her, så meget de kan komme til, siger Anders Østerby, viceforstander og musiklærer på skolen.
Hymns From Nineveh og Århus Gospel Trio m. Band holder koncert ved indvielsen.