Smeden & Bageren

Her gengiver vi hele Wessels digt, som skulle vise retssystemet uretfærdighed. Forhåbentlig er det blevet bedre siden 1784.
Der var en liden By, i Byen var en smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faa,
Jeg ingen har, det gaa
Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
De træffes i en Kro. De drak (jeg selv i Kro vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
Anmerk dog, Læser! dette:
Jeg immer gaar paa de honnette).
Som sagt, de drak,
Og efter mange Skjeldsord, hidsigt Snak,
Slaar Smeden Fienden paa Planeten.
Saa sterkt var dette Slag,
At han saa ikke Dag,
Og har ei siden seet’en.
Strax i Arrest blev Smeden sat.
En Feldskjær faar den Døde fat,
Og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekjender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaa,
Og der Forladelse af sin Modstander faa.
Men hør nu Løier! netop Dagen,
Før Dom skal gaa i Sagen,
Fremtriner fire Borgere
For Dommeren; den mest veltalende
Ham saa tiltalede:
«Velviseste!
Vi ved, paa Byens Vel De altid se;
Men Byens Vel beror derpaa,
At vi vor Smed igjen maa faa.
Hans Død oppvekker jo dog ei den Døde?
Vi aldrig faar igjen saa duelig en Mand.
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ei hjelpes kan.» –
«Betænk dog, kjere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»
«Her bor en arm udlevet Bager,
Som Pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Saa blev jo Liv for Liv betalt.» –
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsette nødes;
Thi i saa vigtig Fald man maa sig vel betænke,
Gid vores Smed jeg Livet kunde skjenke!
Farvel godt Folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan.» –
«Farvel velvise Mand!» –
Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
Og saa afsiger denne Dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
«Vel er Grovsmeden Jens
For al Undskyldning læns,
Og her for Retten selv bekjendte,
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores By en Smed vi ikkun have,
Jeg maatte være rent af Lave,
Ifald jeg vilde se ham død.
Men her er to, som bager Brød.»
«Thi kjender jeg for Ret:
Den ældste Bager skal undgjelde det,
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,
Til velfortjente Straf for sig
Og ligesindede til Afsky og til Skræk.»
Den Bager græd Guds jammerlig,
Da man ham førte væk.
MORAL
Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

Min bagsmæk i sidste nummer om ”at rette smed for bager” har rusket op i læsernes børnelærdom.
Mange husker Johan Herman Wessels sjove digt fra de gamle læsebøger i skolen.
Egentlig skrev Wessel ”For smed at rette bager” – men i folkemunde blev det til ”at rette smed for bager” – fordi det er lettere at sige, forklarer Sprognævnet. Selv om det altså var bageren, der blev (hen)rettet.

Men ifølge historieskriveren Saxo (ca. 1160-1208) stammer udtrykket fra en virkelig historie i den (dengang) lille landsby Galten, hvor fiskehandleren Hørman Helgrimsøn også underviste byens børn.
Han rettede altid på byens smed, Arman Brix. Og en dag gik det galt, fordi han rettede på smeden foran bageren.
Smeden skulle giftes med bagerens datter, og følte sig nedgjort i sin kommende svigerfars øjne. Han plantede derfor sin forhammer i hovedet på fiskehandleren, der straks udåndede. Dermed opstod vendingen ”Man skal ikke rette smeden foran bageren”.
Historien inspirerede senere tegneserien Asterix skabere Goscinny og Uderzo. Fjendskabet mellem byens fiskehandler og smed er en af de tilbagevendende begivenheder i Asterix. Her fik de to fra Galten navnene Hørmetix og Armamix.
Henri.