I Johannes fodspor i Efesus og på Patmos
Udfordringens rejse 29. maj6. juni foregår i fodsporene af apostlene Paulus og Johannes.Kirkehistorien regner med, at apostlen Johannes kom til Efesus omkring år 67.
Sønderborg.
På det tidspunkt havde Peter og Paulus lidt martyrdøden i Rom i forbindelse med kejser Neros kristenforfølgelse.
Peter blev brugt til at grundlægge kirken i Israel og sluttede som den første biskop i Rom.
Paulus blev den store hedningemissionær, der grundlagde kirker, herunder den store i Efesus, rundt i hele Middelhavsområdet.
Johannes blev brugt til at modne og afslutte aposteltidens grundlæggende værk.
Under hans tid i Efesus flyttede kristendommens centrum fra Jerusalem og Antiokia til Efesus og provinsen Asien, hvor den var ledende de næste hundrede år.
Efesus var på den tid en stor by med omkring 250.000 indbyggere. Det var en stor handels – og kulturby og et religiøst centrum for frugtbarhedsgudinden Artemis. Hun residerede i et kæmpe tempel, der af datiden blev regnet for et af verdens syv vidundere.
Fra korset bad Jesus Johannes om at tage sig af hans mor, jomfru Maria.
Hvor længe hun har opholdt sig i Efesus er usikkert, men i 1860erne havde en tysk nonne et syn, hvor hun så jomfru Marias hus i Efesus. Der blev foretaget arkæologiske undersøgelser, og man fandt resterne af et gammelt hus, der siden er blevet et valfartssted for mange ortodokse og katolske kristne.
I år 431 afholdt man et stort koncil kirkemøde i Efesus, hvor Maria fik den officielle titel af Theotokos Deipara Gudsmoder.
I år 95 blev Johannes forvist til den lille ø Patmos i forbindelse med en kristenforfølgelse, iværksat af kejser Domitian.
Her åbenbarede Herren sig for ham i sin herligheds glans og lod ham se kirkens og verdens fremtid i underfulde syner. Vi kan læse om det i Johannes Åbenbaring. Da han kom tilbage til Efesus, skrev han sit evangelium og de tre breve, der bærer hans navn.
Omkring år 100 døde Johannes en naturlig død i Efesus og blev begravet der. I 500-tallet opførte den kristne byzantinske kejser Justinian en stor kirke over hans grav. På Udfordringens tur skal vi se resterne af denne kirke, ligesom vi også skal besøge Marias hus.
En lille interessant ting, som vores guide gjorde opmærksom på, da jeg for nogle år siden var med et selskab i Efesus, var en indgraveret fisk i indgangsstenen ved et af de udgravede huse i Efesus.
Fisken var et tegn på, at her boede en kristen. Fisken er nok det ældste symbol for de kristne, dels på grund af bespisningsunderet, men også fordi fisk på græsk hedder Ichtus, forbogstaverne til Jesus Kristus, Guds søn, Frelseren.
En af Johannes disciple var Polykarp, der senere blev biskop i Smyrna. Polykarp endte som martyr i år 155, og hans sidste ord blev berømte. Da han blev bedt om at fornægte Kristus, svarede han:
I 86 år har jeg været hans tjener, og han har aldrig gjort mig noget ondt; hvordan kan jeg så fornægte min konge, som frelste mig? Jeg er en kristen; hvis I ønsker at studere den kristne lære, vælg en dag, så kan I få det at høre.
Da masserne i amfiteatret hørte hans bekendelse, forlangte de, at han skulle kastes for løverne og derefter brændes. En embedsmand dræbte Polykarp med et sværd, og derefter blev han brændt.
Johannes aflægger et meget personligt vidnesbyrd i sit evangelium, hvor han altid omtaler sig selv som den discipel, Herren elskede.
I sit første brev begynder han med at sige: Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore egne øjne, som vi betragtede, og vore hænder rørte ved, forkynder vi også for jer.
Jesu kærlighed forvandlede tordensønnen Johannes til kærlighedens apostel.
Ved slutningen af sit liv mødte han altid de kristne med ordene: Børnlille, elsk hverandre. Det var også det sidste, han sagde på sit dødsleje.
Men det var ikke altid fryd og gammen i Efesus, hvilket også fremgår af hans første brev, hvor der er klare advarsler mod de anti-kristne kættere, der bl.a. påstod, at Jesus ikke var Kristus, kommet i kødet.
Der fortælles bl.a. om ham, at han en gang i en badstue i Efesus fik øje på gnostikeren Kerinth; da fjernede Johannes sig hastigt, idet han sagde: Lad os komme bort herfra, for at huset ikke skal styrte ned over os, eftersom Kerinth, sandhedens fjende, er herinde.
Han ville ikke være under tag sammen med løgneren, der havde antikristens ånd.
Johannes måtte kæmpe mod datidens kættere, men han havde også en stærk advarsel fra Herren til menigheden i Efesus, således som vi kan læse om det i Johannes Åbenbaring.
Menigheden roses først for sin udholdenhed og viljen til at lide ondt for Herrens skyld og også for opgøret med de falske apostle og profeter, men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed; omvend dig; ellers kommer jeg og flytter din lysestage.
Intet kan erstatte kærligheden til Jesus. Hvis den forsvinder, kommer først lunkenhed og dernæst frafald, og til sidst fjerner Herren lysestagen fra et menneske, en menighed, en kirke.
Set med troens øjne er det et sørgeligt faktum at konstatere i Efesus, at ingen kristendom er tilbage. Der er i øvrigt næsten ingen kristendom tilbage i det nuværende Tyrkiet, hvor kristendommen i mange århundreder var levende og stærk.
Det er vigtigt at blive mindet om, også på en kristen turist- og pilgrimsrejse, at som det gik i Efesus og Lilleasien, kan det også gå i Danmark og Europa.
Derfor er det vigtigt at bede for sig selv, for sin kirke og sit land, at kærligheden til Jesus Kristus må blive bevaret.
Rejseprogrammet kan
bestilles hos Unitas Rejser.
www.unitasrejser.dk/
