Jesus: Elsker du mig? – Jeg elsker dig.
Noget af det sværeste for os kristne er at tro på Guds kærlighed til os. Undervisning af Simon Ponsonby fra Sommeroasen 2011. Jeg vil tale om et liv fyldt med kærlighed til Gud ud fra Johannes-evangeliet kapitel 21.
For ca. 20 år siden læste jeg til præst i den anglikanske kirke.
Min første opgave gik ud på at lægge særlig mærke til de ord-par vi finder i denne tekst.
Johannes skelner mellem får og lam. Der tales om at vogte og være hyrde for. Og der er to forskellige ord for at elske og have kær.
På græsk er der fem forskellige ord for kærlighed. Det stærkeste af dem er agape. Det er en opofrende kærlighed, den kærlighed, der lægger sit liv ned for den anden. Der er en mindre stærk kærlighed som hedder fileo, det er en broderlig kærlighed, en familie-kærlighed. Så er der eros, som er den seksuelle kærlighed. Det vil jeg ikke tale om i dag.
I denne tekst (Johs. 21) møder Jesus Peter, som har fornægtet ham tre gange. Faktisk fornægtede Peter Jesus, mens han sad og varmede sig ved en kul-ild. Nu har Jesus lavet en kul-ild og givet disciplene mad.
Derefter tager han Peter med ned langs stranden. Og han taler om Peters fornægtelse. Peter får muligheden for at tage fornægtelsen tilbage, for at omvende sig fra den og blive genoprettet. Jesus ønsker at tilgivelsen, ikke fiaskoen, skal kendetegne Peters liv.
Da jeg læste teologi, gav vores lærer os denne opgave, for at vi skulle forstå tjenestens natur.
Jeg tror, at jeg sad så meget fast i det græske, at jeg missede pointen. Grundlaget for al kristen tjeneste er kærligheden til ham, vi tjener.
Det første store spørgsmål, som jeg vil have jer til at tænke over, er netop det: Elsker du Herren Jesus? Elsker du ham virkelig?
Jesus tager Peter med tilbage til fornægtelsen. Tre gange spørger han ham: Elsker du mig? Hver gang Peter fornægtede Jesus, var det som om et spyd blev stødt ind i hans sjæl. Da Jesus nu spørger Peter: Elsker du mig, og han svarer Ja, så er det hver gang, som om et spyd bliver trukket ud.
På hebraisk er tre et fuldkomment tal. Esajas så Herren højt ophøjet. Og englene råbte: Hellig, hellig, hellig. Gud er den fuldkomne hellighed. Tre er det fuldkomne tal. Peters tredobbelte fornægtelse af Kristus var fuldkommen, utvetydig, fuldstændig og definitiv.
Da Jesus tre gange spørger Peter, om han elsker ham, ser vi den kærlighed, der skjuler en mangfoldighed af synder.
Måske føler du selv, at du har svigtet Herren fuldstændig. Gennem din synd har du så at sige fornægtet ham tre gange. Måske tror du, at alt er slut, du ved ikke engang, hvorfor du er her. Du føler dig som en hykler, som en taber, som en fiasko.
Men Jesus genopretter fiaskoer. Hvis han kunne genoprette Peter, som fornægtede ham tre gange, så kan han også genoprette dig.
Jesus kunne have fundet en anden leder, han kunne have fundet en anden apostel. Hvis jeg havde været Jesus, hvis jeg var blevet svigtet på den måde, så havde jeg skaffet mig af med Peter. Så ville det have været slut med ham. Men Jesus er så meget mere barmhjertig, end vi er. Han er så fuld af mildhed og nåde og kærlighed og barmhjertighed.
For nogen tid siden prædikede jeg på en kristen konference. Det her det er lidt ulækkert, så I må ikke blive fornærmet. Jeg havde lige været på toilettet – nummer to – og da jeg var ved at være færdig, tabte jeg min ring ned i toilettet, og jeg gik fuldstændig amok. Den sank ned på bunden af toilettet, midt i alt det andet. Så jeg stod over for valget mellem at skylle den ud og få pengene fra forsikringen og købe en ny, eller dykke ned og finde den. Ringen betød meget for mig, det var en gave fra min kone, jeg kunne ikke bare skylle den ud. Så jeg stak hånden ned i skidtet.
Bagefter udviklede jeg en tvangs-neurose; jeg vaskede min hånd ca. tredive gange. Det var på en præstekonference, jeg løb ud og fik alle præstene til at bede for min arm. Lige siden har jeg båret rundt på et stykke sæbe. – Jeg kan godt forstå, hvis I ikke har lyst til at trykke mig i hånden bagefter. Men pointen er tydelig: Jeg kunne skylle ringen ud, eller jeg kunne redde den.
Jeg tror, at jeg ville have skyllet Peter ud. Men Herren Jesus kommer altid og redder os.
Hele inkarnationen, da han blev menneske, handler om, at han dykkede ned i alt det ulækre. Så han kunne frelse og rense os.
»Ja, Herre,« svarede Peter,
»du ved, at jeg holder af dig.«
»Så pas mine lam,« sagde Jesus.
Jesus gentog spørgsmålet:
»Simon, Johannes søn, elsker du mig?« »Ja, Herre,« sagde Peter, »du ved, at jeg holder af dig.«
»Så tag dig af mine får,« sagde Jesus.
For tredje gang spurgte han:
»Simon, Johannes søn,
holder du virkelig af mig?«
Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange.
»Herre, du kender alle ting,«
sagde han, »du ved, at jeg
holder af dig.«
»Så pas mine får,« sagde Jesus.
Simon elsker du mig?
Ja Herre, du ved jeg har dig kær.
Først bruger Jesus ordet agape, elsker du mig, altså det er stærke ord for kærlighed. Og Peter svarer med det svære ord fileo. Ja Herre, du ved, jeg har dig kær. Jesus har elsket Peter med agape-kærlighed på Golgata. Peter har fornægtet Jesus. Hans kærlighed er ikke agape, men den svagere type kærlighed. Peter siger: Jeg har dig kær, ikke med den samme kærlighed, som du elsker mig med, ikke med den kærlighed, du fortjener, men jeg har dig kær. Selv om jeg har svigtet dig, selv om jeg ikke er den mand, jeg burde være. Selv om jeg har fornægtet dig tre gange, så elsker jeg dig. Og Jesus siger: Det er godt nok, vogt mine får.
Det trefoldige udtryk for kærlighed bliver mødt med en trefoldig opgave. Hver gang Peter siger, at han elsker Jesus, så siger Jesus: Jeg har et job til dig.
Faktisk så giver han ham det bedste job, han gør ham til den første pave. Lederen af kirken fornægtede Jesus tre gange, han får top-posten! Det er nåde. Vi lever af nåde. Nogle gange græder jeg, når jeg prædiker, og nogle gange sveder jeg. Jeg sveder, fordi jeg er lidt tyk. Og jeg græder, fordi jeg ønsker at elske Gud mere, og jeg ved, han elsker mig.
En af de store eksperter i kirkevækst har det princip, at han belønner dem, der præsterer godt. Og han skiller sig af med dem, der ikke gør det. Jeg tror, det virker, når det gælder Coca Cola eller LEGO. Men Gud virker ikke på den måde. Gud belønner én, der præsterer for lidt.
Er du en, der præsterer for lidt? Simon elsker du mig? – Vogt mine får. Simon elsker du mig? – Vær hyrde for mine lam.
Kærlighed medfører opgaver. Kristi kærlighed til os skjuler en mangfoldighed af vore synder.
Kaldet til discipelskab er først og fremmest et kald til en relation. Gud har ikke brug for vores gaver – dem kan han skabe ud af ingenting – men han vil have vores kærlighed, vores hengivenhed. Og spørgsmålet til Peter: Elsker du mig, er også det spørgsmål, han stiller os.
Mange af jer beder om, at Gud vil tale til jer. Og han vil tale til jer gennem sit ord, gennem fællesskabet, gennem nadveren. Men jeg tror, han virkelig ønsker at sige til dig: Elsker du mig, og ved du, at jeg elsker dig?
Da jeg forberedte mig til at blive præst, skulle jeg igennem 12 interviews for at blive godkendt. De var ikke særlig meget for at ordinere mig. Jeg var ikke den rigtige type. I alle de tolv interviews var der ikke en eneste gang en person, der spurgte mig: Elsker du Herren?
De spurgte mig om min uddannelse, min opvækst, mine naturlige gaver, min karakter, min mentale tilstand, mit fysiske helbred. Men de spurgte mig aldrig, om jeg elsker Herren.
Jesus spurgte ikke Peter: Har du en god universitetsgrad, har du en god stamtavle, kommer du fra en god familie, vil du se godt ud i en præstekjole, og hvad er din management-stil?
Den mest effektive discipel er ikke den bedst uddannede, ikke den med flest nådegaver, men den, der elsker Kristus mest.
Alle de andre ting kan være gavnlige, men kærlighed er uundværlig. Der er intet mere tiltrækkende end en kristen, der elsker Kristus. Og der er intet grimmere end en kristen, der ikke elsker Kristus.
I 1904 besøgte Gud Wales, og i løbet af et halvt år var der hundred tusind mennesker, der kom til Kristus. Guds ånd fyldte landet. Derfra flyttede vækkelsen til Nordamerika, Korea og Østafrika. Det var en bemærkelsesværdig tid.
Det startede med en mand, som hed Evan Roberts. Han bad om vækkelse natten igennem i et helt år. Men den katalysator, som udløste kraften, var en ung pige, der hed Flori Evens. Flori Evens gik hen til sin præst og sagde: Jeg længes efter åndelig glæde og fred. Og præsten sagde: Gå hen og overgiv alt til Kristus.
Få uger senere kom hun tilbage til kirken. Hun så anderledes ud. Og præsten kaldte hende frem. Hun var bare en lille teenager. Præsten bad hende tale til menigheden. Pigen rejste sig og sagde: Jeg elsker Herren Jesus af hele mit hjerte. Og i det øjeblik hun sagde det, kom Guds kraft. Guds ånd fyldte den menighed, og vækkelsen oversvømmede dalene i Wales.
Even Roberts havde bygget et bål med sine bønner, men den gnist, der antændte bålet, var Flori Evens kærlighed til Kristus.
Det første bud er, at vi skal elske Gud, af hele vores hjerte og hele vores sjæl og hele vores styrke.
Det første bud er ikke et forbud – det er et hengivenheds-bud. Selv Guds hjerte tørster efter kærlighed, vi skal elske Gud med alt, hvad vi har.
Luther sagde: Hvis det at elske Gud er det store bud, det største bud, så må den største synd være det, ikke at elske Gud.
Simon elsker du mig?
Guds kærlighed er en hård kærlighed, den kræver alt. Den totale overgivelse. Og Peter elskede Kristus, og Peter overgav alt. Der var en profeti om, at han ville dø for Kristus. Det fortælles, at han blev korsfæstet for sin tro. Og han sagde: Jeg er ikke værdig til at dø på samme måde som Jesus. Og så vendte de korset på hovedet.
Ind imellem kan vores kærlighed blive kold. Menigheden i Efesos mistede deres første kærlighed. Har der været et tidspunkt i dit liv, hvor du elskede Jesus mere, end du gør nu? Har du givet dit arbejde lov til at komme ind imellem dig og Gud? Eller er det synden?
Er helt almindelige ting, som din familie og din karriere eller livets trængsler, kommet ind mellem dig og Gud?
Så må du forny din hengivenhed til Kristus. Så det bliver fuldstændig tydeligt for andre.
Da Peter fornægtede Jesus, begyndte alt at falde fra hinanden. Da han erklærede sin hengivenhed til Kristus, faldt alt på plads igen.
Vi vil ikke være religiøse, men vi vil være fyldt med hengivenhed til Kristus.
Apostelen Johannes siger: Vi elsker ham, fordi han først elskede os. Vores kærlighed til ham er altid en respons på hans kærlighed. Han elskede os først, hans kærlighed går forud for vores.
Kierkegaard var en rigtig god dansker, han var lidt depressiv, men han nærer min sjæl.
Han siger: Det øjeblik min sjæl vågner, og jeg vender mig til dig i bøn, er du allerede kommet mig i forkøbet. Du har allerede vendt dig mod mig i kærlighed.
Gud har elsket os først. Guds kærlighed tager initiativet. Han har elsket dig først.
Det er ikke sådan, at han elsker dig, hvis du elsker ham. Intet som du kan gøre, kan ødelægge hans kærlighed til dig. Guds Lam blev slagtet, før jordens grundvold blev lagt.
Gud elsker dig virkelig. Det er noget af det sværeste for en kristen, det at tro på, at Gud er for os, at Gud elsker os.
Jeg har været præst i over tyve år. Allerede før jeg læste til præst, havde jeg startet en kirke. Jeg har været evangelist i årevis. Og jeg har brugt tusindvis af timer i rådgivning. Og hundredvis af timer på at drive dæmoner ud af folk, hundredvis af timer på discipel-oplæring.
Og I kan skære næsten alt det væk, hvis jeg kan få Guds kærlighed ind i mennesker.
De ville være fri, hvis de vidste, at Gud elsker dem. Djævelen ville ikke have plads i deres liv, hvis de vidste, Gud elsker dem.
De ville ikke være grebet af usikkerhed og utilstrækkelighed. De ville gå rundt med rank ryg, hvis de vidste, at Gud elsker dem. Deres hjerte ville få fred. Hele deres fremtoning vil ændre sig, glæden vil kunne ses. De ville have tryghed, selvtillid, fred. De ville sove bedre, de ville endda spise bedre, hvis de kendte Guds kærlighed.
og varmede sig ved gløderne.
»Du er da også en af hans disciple!« udbrød en af de omkring-stående.
»Nej, det er jeg ikke!« røg det ud af Peter.
Da Peter vender sig (vers 20), ser han den discipel, som Jesus elskede. Jesus genopretter Peter. Han konfronterer Peter med fornægtelsen, og det bliver traumatisk og personligt mellem Jesus og Peter.
Men Johannes følger efter. Det er ham, der skriver og kalder sig selv, den discipel, som Jesus elskede. Seks gange i Johannes-evangeliet omtaler han sig selv som den discipel, Jesus elskede. Hvorfor skal han prale af, at han sad nær Jesus under den sidste nadver?
Peter bliver konfronteret med sin fornægtelse. Og Johannes lænede sig op ad Jesus og fulgte ham. Dårlig discipel – god discipel. Men jeg oplever en vis fortrydelse ved, at han kaldes den discipel, Jesus elskede.
Gjorde Jesus forskel? Var Johannes hans yngling? Var Johannes den udvalgte, den seje? Det irriterede mig virkelig! Hvis Johannes havde gået med en T-shirt, så ville der have stået: Jesus elsker dig, men jeg er hans yndling!
Jeg vidste, at jeg var retfærdiggjort af tro, og at jeg var født på ny. Jeg vidste, at Gud elskede mig, og at Jesus døde for mine synder. Jeg var tilgivet og kaldet til tjenesten, men jeg længtes efter større intimitet. Jeg længtes efter at kunne sige, at jeg var dén discipel, som Jesus elskede.
Jeg var prædikant, jeg kunne sige ordene – men følte jeg Guds kærlighed? Jeg prøvede hårdt på at imponere Gud. Jeg gav alle mine penge væk, selv om jeg var en fattig præst. Og jeg stod tidligt op om morgenen klokken halv fire og bad i fem timer. Jeg fastede – i over et år spiste jeg kun ét måltid om dagen. Og det var suppe og brød, nu vejer jeg næsten hundred og tyve kilo, men jeg var helt nede på 65 kilo! Jeg søgte bare Gud, men det var religiøst. Jeg ville have, han skulle lægge mærke til mig. Jeg ville have, han skulle være imponeret over mig, at han skulle bruge mig. Jeg var præst, men jeg forsøgte at vride mere ud af Gud.
Jeg kom til at ligne den ældre bror i lignelsen om den fortabte søn. Når Gud viste nåde mod onde mennesker, generede det mig. Så tænkte jeg: Jeg er en trofast søn, som har trællet for dig. Og jeg blev ved med at råbe ud til Gud: Må jeg ikke få mere af din kærlighed, mere salvelse? Kan du ikke være mere for mig?
En dag for nogle få år siden læste jeg det her stykke fra Johannes 21, som jeg kendte så godt, men som jeg alligevel slet ikke kendte. Om Johannes, der kalder sig selv den discipel, Jesus elskede. Og igen kom den her fortrydelighed op i mig.
Da følte jeg Gud tale til mig. Han sagde: Simon, jeg elsker ikke Johannes mere, end jeg elsker dig. Forskellen er, at han ved, at jeg elsker ham og det ved du ikke. Og det var sandt.
Herren sagde til mig: Det er ikke hovmod fra Johannes side, det er forvisning. Han praler ikke, han glæder sig. Han glæder sig over Guds ømhed, han jubler i Kristi kærlighed. Johannes ved, at Kristus elsker ham. Og derfor går det sådan, den nat Jesus blev forrådt, at det kun er Johannes, der læner sig op ad ham. Det kunne alle de andre også have gjort, men det var kun Johannes, der gjorde det.
Resten af dem kiggede sikkert og tænkte: Hvad laver han? Ved korset var det også kun Johannes, der stod der, alle de andre var væk. Den eneste, der ikke forrådte Kristus, var Johannes, den første, der lænede sig op ad Jesus. Han stod der til sidst. Ikke i hovmod, men i forvisning.
Da Gud sagde det til mig, sagde jeg: Gud, det må du bekræfte i dit ord. Og så tog han mig med til Johannes 1. brev, hvor Johannes skriver til kirken i Efesos. Fem gange omtaler Johannes de elskede. I den danske oversættelse står der mine kære. Ikke bare mine venner, men mine elskede.
Der står agape, agapetoy, det er den stærkeste kærlighed.
Johannes, den elskede discipel, skriver til kirken: Elskede disciple, han elsker jer, han elsker jer virkelig!
Jesus er den eneste gud, verden nogensinde har hørt om, som elsker syndere. Og han elsker dig. Han ved alt om din synd. Han ved, hvad der foregår i dit hoved, hvad du har set på computeren. Han ved, hvad du har sagt, og hvad der fylder dit hjerte. Han kender din hidsighed, vreden, begæret, grådigheden, stoltheden. Han ved alt om dig, hver eneste detalje.
Og før du blev født, døde han for dig. Større kærlighed har ingen, end at sætte sit liv til for sine venner. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.
Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Den retfærdige døde for de uretfærdige, for at føre os til Gud. Han elsker dig. Ved du, at Jesus virkelig elsker dig? Lad os bede:
– Far vi priser dig. Vi beder dig, at du vil udgyde din kærlighed over os. Vi beder dig, at du vil udbrede din kærlighed i vores hjerter. Giv os en ny åbenbaring af din kærlighed. Og i erkendelsen af din kærlighed ønsker vi at elske dig, og vi takker dig. Amen.
