Oprydning

For mange år siden lånte en veninde mig uopfordret en bog om oprydning.
Jeg stillede den i bogreolen, som i forvejen var fyldt med bøger, spil, syskrin, tøj, der skulle repareres, aviser jeg ikke havde nået at læse, små nipsgenstande jeg ikke vidste, hvor jeg ellers skulle placere…behøver jeg blive ved?
Bogen blev stående urørt på kaosreolen, indtil veninden en måneds tid senere bad om at få den tilbage, fordi en anden gerne ville låne den… frivilligt oven i købet? var min indstilling dengang.
Mens jeg slentrede over for at aflevere bogen, bladede jeg for første gang lidt i den og læste et par tilfældige sider. Det var nok.
Jeg blev i det øjeblik klar over, at jeg nu skulle i gang med en større oprydning. Alt, hvad jeg ikke brugte, ikke var glad for eller ikke havde brug for skulle væk! Det blev starten på projekt ”Et ordensmenneske mere. Et rodehoved mindre!”
Jeg startede i køkkenet. Det gik ufatteligt langsomt i starten. Først et par køkkenskuffer, så et skab, en hylde. Åhhh, bliver jeg mon nogen sinde færdig? tænkte jeg mange gange undervejs.
Men snart begyndte jeg at nyde det, jeg havde ordnet. Motivationen røg i vejret. Jeg blev mere og mere bevidst om, hvor rart det er at have orden i tingene og ikke eje for meget. Hvor godt det er at give det videre, man ikke selv har brug for. Det blev starten på en rutine med at aflevere alt overflødigt til dem, der samler tøj og ting ind til gode formål.
Nogle uger senere måtte bilen iført lånt trailer køre lossepladsen t/r flere gange. Det var blevet nødvendigt for mig at skille mig af med en masse overflødigt på én gang, da jeg ellers ville være løbet sur i projektet.
Den lokale marskandiser købte en del. Arvesmykker og kunstgenstande af en vis værdi blev solgt. Jeg har aldrig savnet en eneste ting, jeg ikke længere ejer. Det var en befrielse. De ganske få ting, jeg beholdt, er dem, jeg påskønner.
Når jeg får eller køber noget nyt, overvejer jeg, om der er noget andet, jeg kan kassere eller give videre. Tingene skal helst aldrig få lov til at hobe sig op igen.
Den føromtalte kaosreol er forlængst ryddet – både den og de fleste af bøgerne er givet videre.

Det er blevet nemt at gøre rent og holde orden i mit hus. Nu er det mest aktuelle papirer, der af og til roder lidt i en mindre bunke. Men jeg arbejder på sagen.