Teologer har fundet sammen i Erhvervsteologisk Netværk

Erhvervsteologisk Netværk er et forum for teologer, der arbejder med, hvad kristendom og teologi kan gøre i erhvervssammenhæng.
Netværket blev stiftet sidste år, og dets budskab er, at teologien skal have ny luft under vingerne, skriver Kristeligt Dagblad.
Indtil nu har netværket godt 30 deltagere.
– Som teologer kommer vi med en provokation. Vi stiller etiske og eksistentielle spørgsmål. Og vi kommer med et udgangspunkt, der hedder, at du skal være et ordentligt menneske. Det kan opleves som provokerende, fordi man ikke er vant til at blive stillet over for den slags spørgsmål som leder eller medarbejder, siger erhvervsteolog Anette Ejsing, som har været med til at stifte netværket.
Hun kommer ud i virksomheder og hjælper bl.a. medarbejderne med karriere- og værdiafklaring.
/sl