Ungarn begrænser religionsfriheden

Oppositionen kritiserer det ungarske parlaments afvisning af 66 forskellige religiøse samfund.

Ildiko Lendvai

Mandag den 27. februar vedtog det ungarske parlament at give 18 religiøse organisationer tilladelse til at udøve deres religion i landet. Samtidig fik 66 trossamfund afslag på godkendelse.
Forslaget blev vedtaget, uden at de ledende folk fra oppositionen var tilstede. Derfor protesterer parlamentsmedlem Ildiko Lendvai fra socialist-partiet nu mod det, hun opfatter som politisk chikane mod flere trossamfund. Det gælder bl.a. Det evangeliske Fællesskab i Ungarn. Lederen, Gabor Ivanyi, har tidligere været medlem af parlamentet og har talt imod Ungarns nye forfatning i begyndelsen af januar.
Ungarns nye religionslov blev vedtaget med to tredjedeles flertal sidste år. Da var der ialt 14 godkendte kirker. Alle trossamfund skal ansøge om officiel status gennem Justitsministeriet, som derpå sender ansøgningen videre til godkendelse i parlamentet.
Bodil