65.000 fattige børn får oplevelser
Ildsjæle fra Blå Kors Danmark, Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp vil skaffe oplevelser til fattige børn.De er derfor gået sammen og har etableret en såkaldt Oplevelsesbank. Blå Kors er kristen hjælp til alkoholmisbrugere.
Oplevelsesbanken forsøger at få donorer til at finansiere eller skænke natur-, sports- og kulturoplevelser til børn, der lever i familier, hvor forældrene ikke har råd til at betale for, at børnene kan få de samme oplevelser som deres kammerater.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at 65.000 børn lever i fattigdom i Danmark.
/sl