Jesper vil lære præster at tale frit
– Vi skal altså til at tage Missionsbefalingen alvorligt i kirken! Vi må begynde at interessere os for det, Jesus sagde til disciplene.
Det siger Jesper Troels Jensen, kirkekonsulent og retoriker. Han rådgiver organisationer og virksomheder ud fra virksomheden Rhetor med base i den grundtvigske højborg Vartov ved Rådhuspladsen i København. Virksomheden har otte ansatte.
Jesper Troels Jensen brænder for, at det kristne budskab skal komme helt ud over kanten til den danske befolkning. Selv er han medlem i Københavns Valgmenighed på Frederiksberg.
– Hvis ikke disciplene havde adlydt Jesu befaling om at gå ud i al verden og forkynde evangeliet, havde vi ikke haft nogen kristendom i dag. Uden mission, ingen kirke. Så enkelt er det!
Da Søren Kierkegaard kritiserede kirken, brugte han udtrykket alle disse mennesker, som leger kristendom.
– Problemet i dag er, at ingen leger med de andre, siger Jesper Troels Jensen. – Kirken leger med sig selv. Eller med de indforståede. Og det er jo fint at kommunikere med de 50, der kommer i kirken. Men hvad med de 5000 i sognet, som aldrig kommer der?
Selv om han som retoriker naturligvis plæderer for, at kristne skal blive bedre til at tale evangeliet, er han klar over, at det er handling, der for alvor rykker.
– Kirken må gøre noget, ikke kun sige noget. Skal det virkelig batte noget, må kirken handle.
– Det er da udmærket at tale til mennesker, men hvis kirken ikke lytter, tager mennesker alvorligt, lærer deres sprog og inddrager dem, sker der ingenting.
Vi må forstå modtagerne, før vi kan formidle noget til dem. Søren Kierkegaard skrev:
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
– Det er meget i tråd med Cicero. Han lærte, at den, der vil have nogen i tale, må gå over broen og tale med dem. Så får de måske lyst til at gå med tilbage over broen og lytte til ens budskab. Og det er netop det, præster mangler, som ikke kan drage mennesker i kirke med deres forkyndelse. De mangler brobygningsevne, evne til at skabe kontakt.
– Præst og menighedsråd skal tænke igennem: Hvordan er de mennesker, jeg vil i kontakt med? Og tale ud fra det. Det bliver der meget bedre samtaler, foredrag og prædikener ud af. Vi skal ikke lefle. Vi skal blot prøve at forstå.
Jesper ville oprindelig være jurist og startede derfor på jurastudiet. Sideløbende med studiet startede han en virksomhed, der leverede administration i over 100 andelsboligforeninger. Senere blev Jespers virksomhed overtaget af ejendomsadministrationsselskabet Kuben, hvor Jesper blev ansat som direktør i 1994. Men fem år senere sagde han sin direktørstilling op og blev retorikstuderende ved Københavns Universitet.
Kort efter mødte han Kell Jarner Rasmussen, og sammen dannede de det, der skulle blive til Rhetor Rådgivende Retorikere. Her kombinerer Jesper sin praktiske erhvervserfaring med retorisk teori, når han træner og rådgiver topchefer og direktører og præster.
– Præster bør løsrive sig fra manuskriptet. Hellere manuskriptet i hovedet, end hovedet i manuskriptet, siger Jesper Troels Jensen. – For hvis præsten ikke har øjenkontakt med sin menighed, tænker de: Han snakker ikke til mig, ergo hører jeg ikke efter.
Næst efter dødsangsten kommer angsten for at rejse sig op og sige noget i en forsamling, mener han. Men det klarer præster ved at tage en særlig kjole på, går ind i en særlig bygning og følge et særligt fastlagt mønster.
– Ritualerne bliver en måde at tøjle sin angst på. Men det er meget vigtigt at overvinde denne angst, så præstens engagement kan komme ud i forkyndelsen og Missionsbefalingen blive ført ud i livet, siger han.
