Er åndsfriheden truet?

Åndsfriheden er under pres, lød det fra Jens Ole Christensen på en konference på Christiansborg den 7. maj. Et bredt udsnit fra det folkelige og religiøse landskab samt 3 politikere var mødt op.Et manifest med 21 teser til forsvar for åndsfriheden, som en tvær-religiøs gruppe fremlagde i februar i år, blev debatteret i Fællessalen på Christiansborg mandag den 7. maj. Mange var mødt frem.

Blandt talerne i Landstingssalen var Jens Ole Christensen, der pegede på, at friskolerne er under skærpet kontrol.

Der var stor tilslutning fra mange sider til de 21 teser. I et debatpanel forsvarede generalsekretær i LM, Jens Ole Christensen og højskoleforstander, Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, hvorfor de er medunderskrivere af manifestet. Sidsel Kjems, næstformand i Humanistisk Samfund og sognepræst Claus Thomas Nielsen forklarede derimod, hvorfor de ikke kunne skrive under.
Humanistisk Samfund gik ind for store dele af de 21 teser, men har problemer med, at de knytter sig så stærkt til kristentroen, mens Claus Thomas Nielsen finder, at der er for meget ”uld” i de 21 teser. Han ønsker mere klart sprog. Og dermed også mere sprængstof.

Under pres

Jens Ole Christensen, der har været med til at udforme de 21 teser fandt, at åndsfriheden er under pres, især ser vi det på friskoleområdet, hvor der er indført skærpet tilsyn på de frie skoler, både muslimske og kristne friskoler. Han gav udtryk for, at det er vigtigt at værne om åndsfriheden, for flertallet har ikke altid ret, og derfor må mindretallet have lov til at komme til orde. Friheden skal komme alle trosretninger til gode.
Ikke meget frisind på Christiansborg
Mette Bock, MF for LA indledte dagen med emnet ”Er åndsfriheden under pres, eller er det klynkeri?” Hun gjorde det klart, at den største udfordring er at omsætte åndsfriheden i praksis ”fra vugge til krukke”.
Hun gav udtryk for, at åndsfriheden blev udfordret allerede kort efter Grundlovens indførelse, ikke fordi der var for lidt stat, men derimod for meget stat – og sådan er det kun blevet værre eksempelvis med forslag om forbud mod visse beklædningsgenstande og religiøse symboler i det offentlige rum. Hun sagde klart: ”Skal man se efter frisind, skal man ikke se til Christiansborg for at finde forbilleder.”

Åndsfrihed i vor tid

Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristen Pædagogisk Institut og initiativtager til de 21 teser og til konferencen om åndsfrihed, redegjorde for baggrunden for manifestet med de 21 teser. Man ønskede at nyformulere tankerne om åndsfrihed ind i vor tid.

Forældres ret

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager talte over emnet Åndsfrihed i et konkurrencesamfund – med udblik til de frie skoler. Hun lagde vægt på, at den danske tradition for åndsfrihed er indbygget i Grundloven ved at vi har undervisningspligt men ikke skolepligt. Og så førte hun et nyt og spændende element ind i debatten om åndsfrihed med spørgsmålet: ”Hvornår begynder barnets åndsfrihed?”
Vi vil som forældre ofte præge vores børn i bestemte retninger og det hører med til forældreretten, men hvordan finder vi en balance mellem forældrenes ret, statens ansvar og barnets ret? Spørgsmålet gav anledning til nogen debat, men fandt ikke noget svar. Her er noget at fundere videre over.
Margrethe Vestager glædede sig i øvrigt over den mindretals- og forældreretsbegrundelse, vi har for at kunne danne og drive frie skoler med støtte fra det offentlige.
Der var også en debat om, hvad det vil sige, at undervisningen i de frie skoler skal stå mål med undervisningen i folkeskolen. Er det indholdet af undervisningen eller resultatet af undervisningen?

Politikerne i debat

Folketingsmedlemmerne Esben Lunde Larsen (V), Marie Krarup (DF) og Pernille Vigsø Bagge (SF) skulle afslutningsvis tale om ”Åndsfrihed i praksis og hvad indebærer det i forhold til det muslimske mindretal i Danmark? Desværre var der indløbet afbud fra Pernille Vigsø Bagge.
Esben Lunde Larsen slog fast, at åndsfrihed er forudsætningen for et land med frisind og demokrati og lagde sig i øvrigt tæt op ad Grundtvigs tanker om åndsfrihed og gav udtryk for, at åndsfriheden må give plads til mennesker med anden kultur og anden religion.
Marie Krarup lagde vægt på, at åndsfrihed også er frihed til at sige ja og til at sige nej og det illustrerede hun med en fabel om Hitler og hitlerismen. Ifølge fablen kom Hitler ikke til magten i Tyskland, men slog sig i stedet ned i Åndsfriheds-Danmark med sine hitlerister, der ville fremme den høje, blonde ariske race og ville jøderne og sigøjnerne til livs. Indlægget skulle klart ses i forhold til vores muslimske medborgere og blev af en del opfattet som meget upassende, som værende under lavmålet.

For lidt kristendom

Esben Lunde Larsen replicerede til Marie Krarups indlæg:
Man skal passe på med at konstruere sig sin egen virkelighedsfornemmelse og dermed skabe sin egen virkelighed for at gøre den gældende for alle.
Problemet er ikke muslimerne, men den politiske islamisme.
Esben Lunde Larsen citerede i denne forbindelse Angela Merkel for at have sagt: ”Problemet er ikke for meget islam, men for lidt kristendom.”
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor Mohammad Fouad Albaraz, fra Det Islamiske Forbund, der er medunderskriver på de 21 teser tog ordet, var under denne debat. Han fandt det pinligt, at Marie Krarup kunne få sig selv til at bruge en fabel om Hitler og hitlerismen i en debat om åndsfrihed og demokrat; intet var mere fjernt fra åndsfrihed og demokrati end netop Hitler, og hvad han stod for.
Carsten Hjorth Pedersen rundede dagen af med et ønske om at snakken om åndsfrihed må bredes ud til endnu flere kredse og mennesker.


Artiklen fortsætter efter annoncen: