Teologistuderende i samvittighedskvaler

Kent følte et kald fra Gud til at læse teologi. Men efter at Folkekirken nu skal til at gifte
homoseksuelle spørger han, om han kan aflægge præsteløfte med god samvittighed?
Et klart kald fra Gud fik Kent til i 2007 at læse teologi på Menighedsfakultetet.
Kent havde dog ikke noget entydigt svar på, hvad studiet skulle benyttes til og har længe overvejet, om han kan aflægge et præsteløfte.
Ønsket om at tjene Guds menighed og nød for kirken får tanken om at blive præst til at modnes.

”Det er vigtigt at holde sig for øje, at præsteembedet ikke er et erhverv ligesom alle andre.
Det er først og fremmest Guds kald om at lede en menighed tættere på dens relation til Gud,” siger Kent.

Kent har endnu ikke lagt sig fast på, om han vil være præst i en sognekirke eller en fri- eller valgmenighed.
”Jeg er meget positivt stemt over for folkekirken. Den tradition, som den besidder, bør ikke tilsidesættes. Derudover har sognemenigheden en enorm berøringsflade, som kan være meget svær at finde i andre sammenhænge.
Sammenholdt med min begejstring for at se mennesker blive omvendt og bekende sig til Jesus er jeg selvsagt glad for folkekirken.”

Selv om Kent ikke ser sig selv som en udpræget ledertype, frygter han ikke at skulle stå i spidsen for en menighed:
”Jeg afviser ikke, at Gud arbejder på at lede mig til at være hyrde for en menighed. Samtidig er jeg dog åben overfor at stå i en anden tjeneste, men det skyldes blot, at jeg ikke føler et direkte kald til at være hyrde for andre. Som det ser ud lige nu, ønsker jeg dog at forfølge præstegerningen.”

Samtidig har Kent også sine betænkeligheder angående den florerende debat om vielsesritual for homoseksuelle.
”Præsteløftet og vielsesritualet er i mine øjne ikke foreneligt, men har som sådan ikke noget direkte med hinanden at gøre.
Derimod mener jeg, at vielsesritualet strider imod bekendelsesskrifterne og Bibelen, som i mine øjne er udgangspunktet for præsteløftet og folkekirken.”

”Efter mange overvejelser er jeg nået frem til, at jeg ikke står til ansvar over for hverken politikere eller andre, som har en anden holdning end mig.
Den eneste, som kan holde mig op på mit præsteløfte, er Gud. I det lys kan jeg med ro i sindet se mig selv aflægge præsteløftet og blive hyrde for en menighed. Jeg ønsker at være præst på det sted, hvor mennesker samles om Gud, og
hvor Gud vil samle dem.”

Sådan skal en ny præst bl.a. sige, når han aflæggher præsteløftet:
Jeg ..lover for den alvidende Guds åsyn:
• at jeg vil … forkynde Guds ord rent og purt .. med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter
• at jeg …. vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe … lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse….
• at jeg vil stræbe efter, ved …granskning af Guds ord…. altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på…at foregå menigheden med et godt eksempel…
• Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje at ville holde…

Af Julie Anastasia Hejslet Kajgaard, stud. theol.
Fra MF-bladet.