Ta’ med Per Hyldgaard og Udfordringen til Afrika

I februar 2013 gennemfører Per Hyldgaard og Udfordringen en fælles evangelisations-kampagne i det nordlige Cameroun midt i Afrika. Vi indbyder dig til at være med.
Kampagnen foregår fra den 13.-16. februar 2013.
Om aftenen prædiker Per Hyldgaard og beder for syge.
Om formiddagen og eftermiddagen er der seminarer for præster og andre ledere.
Kampagnen sker i nært samarbejde med lokale kristne fra flere kirkeretninger. Kampagnen følges op med personlig omsorg for dem, der ønsker at tage imod Jesus og komme med i en lokal menigheds fællesskab.

Du kan være med

Kampagnens mål er bl.a. at nå muslimer og animister med det kristne budskab. Du kan:
Være aktiv bønne-partner herhjemme (meget vigtigt!)
Give en gave (med fradrag) på bankkonto 9046 457-34-58449. Mærk inbetalingen: Cameroun-kampagnen i 2013.
Rejse med som team til Afrika og få en stor oplevelse!

Safari: Udfordringens redaktør Henri Nissen og fru Birthe (som kender Afrika fra flere års ophold) leder en rejse fra den 9.-23. februar. Du er med til den spændende kampagne, oplever Afrika helt tæt på og kommer på safari og ser vilde dyr. Turen koster inkl. fly fra København, Billund eller Hamborg via Paris, Douala, Garoua t/r, lokal transport, ophold på kristne gæstehjem, alle måltider og sightseeing kun 17.000 kr. (+ visa og forsikring).
Send en mail til afrika@udfordringen.dk og tilmeld dig senest 30. sept. Max. 10 delt.

Gospel Outreach

Gospel Outreach blev grundlagt i 2004 af evangelist Per Hyldgaard med det formål at hjælpe lokale menigheder med at opfylde missionsbefalingen. Dette gøres ved at gennemføre store kampagner, hvor Per Hyldgaard forkynder et enkelt, men direkte budskab om Jesus Kristus.
Ca. 170.000 mennesker har indtil nu givet respons på indbydelse til at tage imod frelse siden starten af arbejdet.
Mange nye menigheder er blevet plantet, og eksisterende kirker har fået anseelig vækst efter disse kampagner.
Mirakler og medfølgende tegn tiltrækker også muslimer og andre kirkefremmede – når de hører, at blinde ser, døve hører og lamme går, ligesom på Jesu tid.

Denne kvinde var i årevis plaget af onde ånder. Under forbøn blev hun helt fri. her interviewes hun af danske Per Hyldgaard.