At følge sine indskydelser

’I… skal opbygge jer selv på jeres hellige tro’ (Jud. vers 20)
Der var intet impulsivt eller koldblodigt ved Jesus, men kun rolig styrke, der aldrig lod sig skræmme. De fleste af os udvikler vores kristendom efter vores naturlige anlæg, ikke efter Guds mønster.
Oswald Chambers
1874-1917
Præst og forfatter

At følge sine indskyldelser er et menneskeligt træk, som Jesus skyder til side, fordi det hindrer udviklingen i en discipels liv. Læg mærke til, hvordan Guds Ånd bremser det impulsive hos os og derved fremkalder en bølge af selvhøjtidelig tåbelighed, der får os til at retfærdiggøre os selv. At følge sine indskydelser er i orden for et barn, men det er ødelæggende for en voksen; en person, der følger sine indskydelser, er et forkælet menneske. Indskydelser må opdrages til at blive indføling.
Discipelforholdet er helt og holdent bygget på Guds overnaturlige nåde. At gå på vandet er let for den dristige indskydelse, men at gå på det tørre land som en Jesu Kristi discipel er noget helt andet. Peter gik på vandet for at komme til Jesus, men han fulgte ham på frastand på landjorden.
Vi behøver ikke Guds nåde for at stå kriser igennem, menneskenaturen og stoltheden slår til her, vi kan udmærket modstå trykket; men det kræver virkelig Guds overnaturlige nåde at leve 24 timer hver dag som et Guds barn, at holde til det dalige slæb, at leve en almindelig, ubemærket, overset tilværelse som en discipel af Jesus.
Det ligger os i blodet, at vi skal gøre usædvanlige ting for Gud; men det skal vi ikke. Vi skal leve usædvanligt i de almindelige ting, være hellige i de grå gader, blandt grå menensker, og det lærer man ikke på fem minutter.

Oswald Chambers andagtsbog My Utmost for His Highest, på dansk ’Alt for ham’, er udgivet på forlaget Scandinavia.