At sætte Gud først?

Det er en kliché, vi hele tiden hører i kirken, men hvad betyder det egentlig?Forestil dig en typisk dag for en kristen i tyverne. Hun vågner til ringetonen på sin alarm på mobilen, tjekker sin email og notifikationer på Facebook og trykker på snooze.
Hun fremsiger en et-minuts-bøn for at dække de mest grundlæggende ting – tak, velsign det, spørg om det, amen – og hun skynder sig ud under bruseren.
Kl. 9 dumper hun ind på sit arbejde eller på sit studie, mens hun beder om, at weekenden må komme så hurtigt som muligt. I frokostpausen mødes hun med sine venner, samtidig med at hun lige tjekker Facebook.
Og lige til det tidspunkt, hvor hun falder træt om i sengen derhjemme, er hendes dag fyldt med møder, ærinder og generelt bare forsøg på at nå det hele, før endnu en dag er gået.
Lyder det som noget, du kender?

Livet er ikke let for dagens generation. Der er for lidt tid og for meget at lave. Vi skal studere, arbejde, holde hjemmet rent, socialisere med venner og slappe af på samme tid.
Spørgsmålet er: Hvor i alt dette her kommer Gud ind?
Som kristne, så ved vi godt – i hovedet – at Gud bør være vores første prioritet. Han kommer først, og alt andet er sekundært. Og bare det at tænke på Kristus som “en prioritet”, er ikke engang tæt på det faktum, at han er konge over alle små og store ting i vores liv. Men hvor ofte er det ham, vi tænker på som den første tanke, når vi vågner? Hvor ofte rækker vi ikke ud efter vores telefon i stedet for?
Den virtuelle verden er dragende. Den påstår at kunne ofre dig alting: tilfredsstillelse, underholdning, undervisning, socialisering og endda også åndelig vækst. Alligevel kommer vi på et tidspunkt ind i en overbelastning af informationer.
Alle prøver, plager, kæmper eller bønfalder os om at få bare 10 sekunder af vores opmærksomhed. De lover dig et værdifuldt produkt, service eller information til gengæld.
Men samtidig med at alle disse forskellige “kanaler” kæmper om opmærksomhed i vores overfyldte hjerner, så gør Gud det også. Men modsat de andre, så minder Gud os ikke om sig selv ved hjælp af en reklame eller en behagelig notifikation. Han er der altid for os, men det er vores valg, om vi vil komme til ham.
Samtidig med at teknologien har løftet menneskeheden videre mod et nyt niveau, så har det også ændret vores værdier. Emails og sms-beskeder har gjort vores liv mere distraheret. Endeløse fakta og informationer har gjort os mere skeptiske over for sandheden. Og når du bare kan tage din telefon og ringe til en af dine kære med det samme, hvorfor skulle du så komme til Gud først?

I en verden fyldt med tempo fanges vores opmærksomhed af det, der er hurtigere, bedre og skinner mest. Vi er vant til øjeblikkeligelige svar og resultater. Vi er mestre i multitasking og prøver at få det hele gjort i vores sparsomme tid. Hvorfor er det kun, når der er noget, der går galt – eller når vi ikke har andre muligheder – at vi endelig vender os mod Gud?
Det kan godt være, at vi venter på svar fra ham, men ikke særlig længe. Ubevidst giver vi Gud en deadline. Det er svært for os at sætte vores “hurtigt-er-bedre”-mentalitet i venteposition, men vi venter på vejledning. Det bedste tidspunkt at gøre noget på er nu, så hvorfor vente? Ikke sandt? Alt for ofte forventer vi, at Gud skal tilpasse sig vores travle skemaer og liv. Det er ikke længere os, der skal tilpasse os hans veje. Det er ham, som skal tilpasse sig vores liv, tænker vi.

Sandheden er, at den virtuelle verden vil gå fuldstændigt videre uden problemer på samme måde uden dig. Men du vil ikke kunne fungere helt fint uden Gud. Der vil altid være en nyhed eller en opdatering mere på internettet. Men er der virkelig nogle voldsomme konsekvenser ved at misse disse updates? Hvis vi er ærlige over for os selv, så er det meget let at misse en uges tid brugt sammen med vores himmelske far, hvor vi lytter til hans stemme og vejledning.
Den digitale verden har nyheder og muligheder nok til at få alle fanget. Og det kan også være en virkelig god ting, når de rette grænser er sat. Men selv om det kan være nok så godt, eller vi ikke har adgang til teknologien, så kan vi ikke bebrejde teknologien for vores manglende åndelig vækst. Hvis vi ikke dagligt søger Guds vejledning og gør ham til en naturlig del af vores hverdag, selv uden Facebook og Youtube, så vil vi bare fylde vores liv med andre ting.
Måske er det på tide, at vi gentænker vores tro, så vi ikke kun vender os mod Gud, når det er den eneste løsning. Vi skal genfinde vores tabte Gudsfrygt. Vi viser ham, at vi ikke frygter ham, hver eneste gang vi prioriterer andre ting først.

Hvordan genfinder vi vores tabte Gudsfrygt? Ved at følge ham. Ved forsætligt at søge ham først i vores hverdag – lige fra det øjeblik vores alarm ringer, til vi falder i søvn igen. Ved at bede og spørge efter hans vejledning, ikke kun når tingene ikke går, som de skal, men i alle sammenhænge. Ved at møde ham i hans ord i Bibelen og ved at lytte til, hvordan han ønsker, vi skal leve hver dag.
Gud er ikke nogen back-up-plan, han er livets plan for os. Og når vi langsomt ændrer vores daglige vaner og finder ud af dette, så vil vi også langsomt ændre vores prioriteter og give vores tro nyt liv og ny kraft.
Marcella Purnama/
Relevant Magazine