KUNST
Charlotte maler for sin egen skyld
Hun begyndte at male for sjov. En dag fik hun en overnaturlig oplevelse, som blev starten på et nyt liv i tro på Gud og med kunsten som udtryk for troen.
– I begyndelsen af 90erne begyndte jeg at male for sjov. En dag ud af et tomt lærred åbenbarede Kristus sig foran mine øjne. Det berørte mig dybt, og fra den dag er min tro blevet stærkere og stærkere, fortæller Charlotte Thomsen.
En åndelig oplevelse står stadig stærkt for hende:
– Som min tro voksede, voksede også prøvelserne. De blev en ørken. I Ørkner er der som bekendt bomstille. I min ørken var der ikke en eneste lyd, kun lyden af en fasttømret rute, hvor mine tanker flød. Jeg oplevede en overvældende ensomhed og en følelse af at smuldre væk, gå i opløsning, som om livet var banket ud af mig. Mit syn var sløret, som var der sandstorm. Min ørken var min virkelighed. Jeg gav op og lod mig synke helt til bunds. Jeg kunne heller ikke andet, det var et stort tomt dyb. Stille og roligt er jeg blevet løftet op, og livet er vendt rundt som en drejet navlestreg. Jeg oplevede det, som er jeg født på ny. At leve har fået et nyt skær, fortæller Charlotte og fortsætter:
– Jeg har nu en usigelig trang til at portrættere Kristus og åndsoplevelser. Kreativitet og skabelse kommer, uden at jeg er med i det. Når jeg sætter mig selv til side, så sker forvandlingen, og der er ikke noget bedre sted at være. Jo mere jeg maler, jo stærkere oplever jeg Helligånden i mig. Det er vidunderligt! siger Charlotte.
Charlotte har med tiden udviklet sig til en alsidig kunstner og udfolder sine evner med både olie- og akrylmaling og blyantstegninger. Hendes malerier har ofte kristne motiver og spænder bredt i form og udtryk.
– I 2001 fik jeg tilbudt et job i Paris. Aftenen før jeg skulle rejse, tog min veninde mig med til et møde med Charles Ndifon i Pinsekirken på Drejervej i København. Det var mit første møde med en pinsekirke, og det fik mig til at opsøge lignende kirker i Paris, fortæller Charlotte.
I Paris kom Charlotte først i en kirke, hvor præsteparret var fra Singapore. Bortset fra Charlotte og et amerikansk ægtepar var alle fra Asien. Senere valgte hun en apostolsk kirke, der lå tættere på hendes bopæl.
– Præsteparret her var fra West Virginia i USA. Og langt de fleste i menigheden var fra Vestindien. Der var en glød og en inderlighed under gudstjenesterne, som startede kl. 10 og sluttede kl. 15, og jeg nød hvert øjeblik. Den eneste bog, jeg læste i i denne periode, var faktisk Bibelen, fortæller Charlotte om tiden i Paris.
Hun har i løbet af dette år haft to udstillinger. En i Københavs Kristne Kulturcenter og en i Apostolsk Kirke i Esbjerg. Først for nylig har hun fået lavet hjemmesiden charlottethomsen.dk, hvor interesserede kan følge hendes kunst.
– Jeg maler jo for min egen skyld. Men hvis det skal ære Gud, så skal det jo ud, lyder det beskedent fra den dygtige kunstner.
– Inden for det sidste halve år, hvor jeg har malet mere intensivt, er min tro og mine oplevelser med Gud blevet mere og mere virkelige. Jeg mærker Guds nærvær helt fysisk, slutter Charlotte.
