Nådegaveboden
I Karlslunde Strandkirke har nogle unge genopdaget nådegaverne – nu mødes de og andre en aften om måneden for at sætte fokus på de nådegaver, der er optalt i Bibelen.
Nådegaveboden i Strandkirken er en nyskabelse, der gerne vil give nådegaver de bedst mulige vækstbetingelser til gavn for alle. Formålet er at stræbe efter Helligånden og være med til skabe større forståelse for nådegaverne.
Foto: Martinguld.dk
Undervisning, erfaringsdeling, bøn, sang, musik og åbenhed er nogle af de værktøjer, der tages i brug for at få Helligånden til at føle sig velkommen… og meget gerne tage over.
En af initiativtagerne er læreren Vibeke Binderup, der virkelig brænder for sagen – og samtidig er ydmyg over for opgaven, som hun føler sig kaldet til:
Hvorfor har du taget initiativ til Nådegaveboden?
– En helt almindelig pinsesøndag i kirken oplevede jeg, at en af de unge, der er med i min ungdomsgruppe, blev fyldt af Helligånden – uden at vide at man kan blive det.
– Jeg tog det op den første torsdag derefter, hvor ca. 13 unge var samlet i min stue.
Lige så snart vi satte Helligånden på dagsordenen, oplevede vi, at Åndens gaver – tungetale, udlægning, kundskabsord og profetier – pludselig blev givet til og brugt blandt de unge.
Det virkede næsten, som om de fik gaverne, før jeg nåede at forklare om dem. Dette fortsatte og fortsætter stadig hver gang vi samles.
– I starten troede jeg kun, at det var en vækkelses-tid for de unge, som jeg fik lov til at få del i. Men en længsel i mit hjerte drev mig i kirke på en tirsdag, hvor nogle fra menigheden sætter aftenen af til bøn. En dag så jeg et billede for mit indre øje – af kristne der stræbte efter Helligånden. Og jeg følte en sorg så dyb at jeg, der ellers aldrig græder, måtte fælde mange tårer.
– Jeg tror, at det jeg følte var en brøkdel af Guds sorg over, at hans børn tror, de kan klare sig selv uden Talsmanden, der tager bolig i deres indre. Talsmanden, Helligånden, der lader os se og høre det, verden ikke kan se eller høre.
– Jeg måtte bede Gud tage denne sorg fra mig igen.
Trods smertefulde tab af begge mine forældre har jeg aldrig følt en smerte så stor.
Efter flere billeder, ord, bekræftelser og bønnesvar – om at jeg måtte møde andre med samme kald – var rammerne lagt. Jeg skulle være med til at skabe et rum, hvor vi kan stræbe efter Helligånden.
– Da rammerne for gruppen var på plads, kom endnu et ord fra Gud: Du skal ikke stræbe efter at få Helligånden ind i et lukket rum, Han stræber efter at få dig ud af det lukkede rum.
Egentlig fik jeg dette ord i bøn for en anden menighed, men jeg kunne ikke få det ud af hovedet igen.
Gruppen, der ikke var startet endnu, blev omstøbt til et åbent kursus-lignende tilbud, hvor alle kan komme de dage, de har lyst – ingen er medlemmer.
– Jeg håber, at folk får blod på tanden og tager gaverne med ud i de fællesskaber, de ellers mødes i.
En yderligere drøm er, at Åndens gaver bliver aktiveret i kombination med gudstjenesterne. Vi sidder mange gange og nyder livet i båden med Jesus, men det er altså, når vi kravler over rælingen og er ude på vandet, det rykker.
Og ja… vi gør det lidt forkert en gang i mellem, men så er Jesus klar med hånden og hiver os op igen. Han sender os ikke tilbage i båden, men hiver os op på vandet igen, siger Vibeke Binderup.
Hvad synes du om erfaringerne fra opstartsfasen?
– Vi har nu mødtes tre gange, og jeg kan ikke udelukke, at jeg er den, der lærer mest.
Det er fantastisk, at jeg igen og igen oplever, at Helligånden allerede er i gang med at skabe nyt liv i gamle kristne, inden de kommer til gruppen.
– Folk kommer med en ny stigende længsel, de måske ikke rigtig kan sætte ord på…før de oplever, at Helligånden møder deres stræben med fred, fylde og gaver.
– Mange af os oplever, at de gaver, vi måske brugte for 10-20 år siden – men har glemt, eller som kun bliver taget frem til pænt brug – står og venter på at aktiveres igen.
– Og når jeg fortæller teamet bag den nye gruppe, hvad jeg har fået på mit hjerte … og mener vi skal tale om næste gang, så sidder de andre med papirer eller tanker, der er 90% identiske.
Har du nogle planer for de kommende møder?
– Ja. Vi laver hver gang en vekslen mellem at læse i Biblen om disse gaver og om, hvordan Jesus instruerer sine disciple i at bruge dem.
Vi bruger tid i bøn og lovsang, og så går vi i gang med at øve, prøve, velsigne og blive velsignet. Der er nogle praktiske regler, vi er nødt til at få på plads, før vi kaster os ud i det.
– Nogle mennesker har oplevet at blive skræmt eller har følt sig som uåndelige mennesker, fordi de ikke har kendt til deres gaver, eller bare ikke føler sig hjemme i det.
Måske har nogle også følt, at andres profetier er blevet trykket ned over hovedet på dem. Så vi træder varsomt i ydmyghed og husker, at alle Helligåndens gaver er givet til at fungere i kærlighed og til velsignelse, tilføjer Vibeke Binderup
Nådegaveoden er fremover åben en tirsdag aften om måneden fra kl. 19.30.
