’Dagens ord’ nomineret til europæisk pris

Den digitale andagtsbog var med i opløbet til førsteprisen for årets bedste tværmedielle online-produkt på Europas største prisfest for tv-, radio-, og online-producenter – Prix Europa.
’Dagens ord’ er en digital andagtsbog, som bliver produceret af DR i samarbejde med Folkekirken. Her har danskerne hver dag mulighed for at høre og se præster fortolke dagens tekst, høre og læse dagens salme, få dagens velsignelser og læse og skrive en bøn eller læse andres bønner.