De tre bud mandag kl. 23.00
På mandag består panelet i De tre bud af en sognepræst, Anni Albæk, en jøde, Henrik Goldschmidt og en muslim, Asmaa Abdol-Hamid.De tre skal forsøge at råde et muslimsk/kristent ægtepar i deres problemfyldte forhold til kvindens far. Hendes mand er muslim fra Irak, og selv er hun kulturkristen fra Danmark. Hendes far har aldrig accepteret deres ægteskab. Og på et tidspunkt bliver hans modstand så voldsom, at hun ikke magter det mere. Men kan værdier være så forskellige, at man må vende sin familie ryggen? Og hvad betyder det, når der også er børnebørn involveret? Bjarke Stender er vært.