Bibelen har også et budskab til Google-buddhister

Morten Thomsen Højsgaard lancerede et nyt begreb for nyreligiøsitet med sin bog Den Tredje Reformation. Han taler på Willow
Creeks lederkonference fredag den 26. oktober.Hvad kan kirken stille op med Google-buddhismen? Hvordan leder man spirituelt søgende mennesker? Og hvad har de ældgamle kanoniserede skrifter i Bibelen at sige dem, der er på religiøs shopping?
Af Svend Løbner
Journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi

Spørgsmålene står i kø efter læsning af Morten Thomsen Højsgaards analyse af moderne danskeres religiøsitet. Den Tredje Reformation hedder bogen fra Kristeligt Dagblads Forlag (2011). Den lægger op til, at der i disse år sker en reformation af lige stor vægt og betydning som Luthers reformation og de senere døberbevægelser, som mange frikirker er udsprunget af.

Denne gang sker reformationen dog ikke indefra og ud – fra den kristne menighed til hele samfundet, men udefra og ind fra samfundet som en udfordring til kirken. Der er i befolkningen en udbredt ta’-selv-religiøsitet, der forholder sig til ”hvad er godt for mig?” og ”hvad kan jeg bruge det til?” frem for historiske og traditionelle dogmer, udlagt af kirkens præsteskab.
Med bogen introducerede Morten Thomsen Højsgaard et nyt ord i danskeres ordforråd: Google-buddhisme. Og med det ramte han plet i det, som kendetegner moderne religion. Derfor har Willow Creek inviteret ham til at holde et oplæg om Google-buddhismen på en lederkonference i Københavns Kulturcenter fredag eftermiddag den 26. oktober. Flere præster vil kommentere og respondere på oplægget.
Morten Thomsen Højsgaard forklarer her, hvad han mener med begrebet Google-buddhisme:
– Google er blevet et symbol på tidsånden, som den store individualistiske søgemarkedsplads. Det skal være hurtigt, let, digitalt og helst lidt privat, og det kan man på Google: ”Jeg søger selv, jeg klikker selv, jeg finder selv, og jeg vurderer selv på et splitsekund, om det er rigtigt eller ej”, forklarer Morten Thomsen Højsgaard, da vi møder ham i Bibelselskabet, som han er generalsekretær for.

– I den moderne verden er det Google-måden, vi vælger på. Det skal være hurtigt, nemt og tilforladeligt, siger Morten T. Højsgaard.

Han uddyber:
– Autoriteten og det, der tidligere var velrenommeret, stort, organisatorisk og hierarkisk sandt, bliver udfordret af alt det, Google står for – også kirken: Den er stor, velrenommeret, gammel og med en hel masse gode ting på lager. Men i den moderne verden er det Google-måden, vi vælger på. Så selv om det er stort, godt, fint og har været det længe, så søger, leder og finder vi gerne, det der er hurtigt, nemt og tilforladeligt, ser smart ud og er lige for.
Sådan er det også på det store spirituelle marked, forklarer Morten Thomsen Højsgaard og kommer ind på det andet ord i Google-buddhismen:
– Der er rigtig mange, der i disse år lader sig inspirere af bøger som: ”Find lykken på 12 minutter”, ”Personlig udvikling”, ”Hjælp til selvhjælp på det åndelige marked” – det, man også kunne kalde ”blød buddhisme”. Nogen kalder det nougat-religion, andre siger religionernes store bolsjedåse.
Vi søger ikke i en klassisk kirkelig retning med nåde, retfærdighed, helliggørelse, herliggørelse, og hvad dertil hører, men mere i en retning, der handler om harmoni, velvære, karma, reinkarnation, energi og balance.

Men er der slet ikke noget af det bibelske grundstof, som matcher danskernes søgen? Og hvordan leder man i en Google-buddhistisk virkelighed?
– Ja, lederrollen er blevet en anden, men der er jo ikke nogen, der er ledere i kraft af, at de har et job, et embede eller en titel. Man bliver leder, fordi folk opfatter en som leder. Man er leder, fordi man rent faktisk udøver ledelse. Det handler om at være et forbillede, om at inspirere andre og om at vide noget om det felt, man er leder indenfor. Der er brug for mennesker, der ved noget om det, de producerer – eller i kirkelig sammenhæng, det, der rent faktisk foregår i kirken.

Bibelen er hellige kanoniske tekster. Det lyder som en diametral modsætning til det Google-buddhister vil beskæftige sig med?
– Ikke nødvendigvis. I min bog fortæller jeg om flere mediekendisser, der abonnerer på clairvoyance og reinkarnation og samtidig siger, at hvis der er en bog, man skal læse, så er det Bibelen. Google-buddhister interesserer sig også for den spiritualitet, der er i Bibelen.
– Jeg synes, folk skylder sig selv at søge oplysning i den bog, som er verdens mest læste. Som i 2000 år har været med til at forme verdens største religion, kristendommen, og som også har været med til at forme det samfund, vi bor i. Hvor kommer den etik fra, hvor vi skal tage vare på de svage? Nogle vil sige humanisme i socialistisk indpakning, men hvor kommer inspirationen fra? Jeg tror, det har en betydning, at præster gennem generationer har kunnet læse, især evangeliernes etiske budskaber om, at ”..den, der vil være størst iblandt jer skal være alles tjener”. Hvad har det ikke betydet, at konger og fyrster i kirken uge efter uge er blevet konfronteret med det samvittighedsindgydende etiske moralkodeks, som gør, at vi behandler andre mennesker bedre? At vi ikke behandler de svage som en maskine, at vi ikke bare slår folk ihjel, hvis de bliver syge.

– For mig er det vigtigt, at kristendommen rækker ind dér. Det indrømmer jeg gerne, at jeg tror på, at en personlig oplevelse af, at troen er vigtig, kombineret med de spirituelle dele af Bibelen, har noget at sige til den moderne Google-buddhist.
Til gengæld tror jeg også, at nogle meget stive og måske lidt forstenede måder at holde højmesse på kan gøre det svært for en Google-buddhist at relatere til det, der sker i kirken. Der er brug for en vis forandring og tilpasning. Uden at smide det gamle over bord, så tale et sprog, som folk er med på. Der har sådan noget som ”Den Nye Aftale – Ny Testamente på nudansk” sin berettigelse. Det er ikke at kaste det hellige over bord, men at kunne tale til mennesker, der har flyttet sig langt væk fra det kirkelige univers. Tænk, hvis de i stedet for en kriminalroman kunne sætter sig med denne bog!