Kafkas efterladte værker nu offentligt tilgængelige

Ufuldendte noveller og andre værker af en af det sidste århundredes største tænkere, den tjekkisk-jødiske forfatter Franz Kafka, vil nu blive tilgængelige for offentligheden efter en retskendelse i Tel Aviv.
Hermed løftes sløret for en del af Kafkas liv og forfatterskab. En domstol i Tel Aviv har afgjort, at hans efterladte dokumenter skal overgå til Israels Nationalbibliotek i Jerusalem – 88 år efter hans død.

Denne domstols kendelse er afslutningen på en fem-årig procesførelse, og dommeren, Talia Pardo Kupelman, siger, at der nu er åbnet et vindue til livet, begæret, frustrationerne og sjælene hos Kafka og hans nære ven, Max Brod, som efter Kafkas død kom til at opbevare hans litterære skatte fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Dommen indebærer, at verdensoffentligheden nu for første gang vil få et reelt indblik i Kafkas forfatterskab og tilværelse. Historien om dette er spændende som en kriminalroman – og synes at være oplagt filmstof .

Domfældelsen har vakt opsigt i den litterære verden, og betydningen af den fremgår af, at det britiske BBC idag har haft en TV-udsendelse om den jorden over.

Kafka, der er født i Prag i 1883 og døde i 1924, skrev hovedsageligt på tysk. Efter hans død udgav hans forfatterven, Brod, bl.a. hans tre ufuldendte romaner “Processen”, “Slottet” og “Amerika”. Alle Kafkas værker har såvel stilistisk som indholdsmæssigt haft stor indflydelse på moderne literatur. De viser en pessimistisk livsanskuelse, er mareidtagtige og giver i fortættet symbolistisk form Kafkas udtryk for menneskets angst og længsel efter fællesskab.

Franz Kafka havde tuberkulose, og hans helbred var altid svagt. Dette bestemte hans livs forløb og skabte hans pessimistiske syn. Han efterlod mange værker og skrev i sit testamente, at de skulle brændes. Men Brod efterkom ikke hans instrukser. I løbet af kort tid blev disse værker kendt verden over. Millioner af menesker identificerede sig med hans romaners fremmedgørelse, terror og magtesløshed. Han skrev om, at dybt i menneskets hjerte er der en skyldfølelse, som skal dømmes i denne verden – følelser hvis grundlag og hemmelighed mennesket ikke kan nå.

Kafka blev blot 41 år. Han satte et sådant præg på sin samtid, at ordet “kafkaesk” blev opfundet – at noget er “mørkt og truende”.

Digterens dokumenter befandt sig hos Eva Hoffe og Ruth Wiesler, to søstre som under den lange restssag anførte, at de havde arvet dem legalt fra deres moder, Esther Hoffe, der var sekretær for Kafkas ven og eksekutor, Max Brod. I dommen hedder det, at Brod i arven efter Kafka havde beordret, at papirerne han havde givet til sin sekretær, skulle overgå til et offentligt arkiv.

I 1939 flygtede Brod fra nazisterne og medbragte på et tog fra Prag en kuffert med Kafkas dokumenter. Efter Brods død i Israel i 1968 blev de givet videre til Esther Hoffe. De ti tusinder af sider blev opbevaret i bankbokse i Tel Aviv og Zuerich.

Kafka var interesseret i zionisme og den ultraortokse del af jødisk tilværelse, “hassidismen”. Han lærte hebraisk og overvejede ideen at slå sig ned i det daværende Palestina. Men det blev ved ideen.

I de mange år, der er gået siden Kafkas død, er hans efterladte værker blevet gemt af vejen i Israel og i Schweiz. Nu skal alle kunne se dem. Om kort tid ventes de at ville kaste nyt lys over Kafka og hans samtid i Prag.

Det literære parnas har noget at se hen til.