Ok til bannere med bibeltekster

En gruppe cheerledere i Texas fik forbud mod at bruge bibeltekster på bannerne til skolens fodboldkampe. Men nu er retten til at ytre sig religiøst stadfæstet midlertidigt.

’Gud ske tak som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus’, står der på banneret. Det førte til sagsanlæg ved en distriktsdomstol i Texas.

I forrige måned forbød skolelederne ved Kountse skoledistrikt deres cheerledere at bruge bibelvers på bannerne. En ateistisk gruppe havde klaget og mente, at det er ulovligt for en offentlig skole af fremføre religiøse budskaber ved sportsbegivenheder.
Men afgørelsen blev anket, og dommeren afgjorde sagen til fordel for cheerlederne, efter at guvernør Rick Perry havde udtalt sin støtte. – Forfatningen har aldrig krævet, at eleverne skal tjekke deres religiøse opfattelse ved skoledøren, siger dommer Greg Abbott. Sagen tages op igen i juni næste år.