Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg vil høre dig ad, om det er muligt at være decideret afhængig af sukker? Jeg ved godt, man taler om sukker-afhængighed, men er det ikke mere som en dårlig vane?
Jeg mener, kan man virkelig være afhængig af sukker, på niveau med andre euforiserende stoffer?
Hilsen J.
Kære J.
Der er selvfølgelig mange forskelle på sukker og almindeligt kendte euforiserende stoffer. Fx kan hash skade hjernen, og man kan dø af en overdosis af hårde stoffer (det er sikkert teknisk muligt at indtage så meget sukker, at man kan dø af det, men medmindre man har sukkersyge eller andre sukkerfølsomme sygdomme, er det er vist mest en teoretisk mulighed).
De abstinenser man får, når man ikke får sin alkohol, nikotin eller heroin er da også langt kraftigere end dem, man sædvanligvis får, når man stopper med at spise sukker.
Men ja, der er også nogle ligheder imellem sukker og euforiserende stoffer, nemlig bl.a. at kroppen hurtigt vænner sig til det daglige indtag af sukker og dermed sætter en craving (trang) i gang efter det. Når det mod forventning ikke fås, reagerer kroppen med ubehag, rastløshed, irritabilitet og andre alment kendte abstinens-reaktioner.
En anden fælles-nævner er, at ligesom euforiserende stoffer kan lægge et låg på vore følelser (det er derfor, mange bruger dem, når de er oprørte, kede af det, bange osv), så kan et større indtag af sukker på en tilsvarende måde også lægge et slags låg på vores følelser. Det er bl.a. derfor, sukker virker ganske effektivt som en form for selvmedicinering, når vi er rigtig kede af det, sukkeret kan nemlig ud over en måske rar fornemmelse i munden/kroppen også give en distance til de triste følelser. Problemet er som med alle stoffer at problemerne stadigvæk er der bagefter nu blot sammen med tømmermændene eller de ekstra kilo!
Ligesom de fleste stoffer er kendt for at kunne skade organismen på en eller anden måde, kan sukker ud over at gøre os overvægtige også give andre følgeskader. I vores organisme lever der en lille svamp, candida-svampen som ernærer sig af sukkerstoffer. Candida-svampen har sin egen metabolisme og udskiller sine affaldsstoffer direkte i blodet på os. Under normale omstændigheder er det ikke noget problem, vores blod renses jo kontinuerligt.
Men sker der en overproduktion af candida-svampen som fx følge af for stort indtag af sukker, er udskillelsen af affaldsstoffer tilsvarende stor, og hvis kroppen ikke kan følge med i rensningen af blodet, ja, så hober affaldsstofferne sig op i kroppen. Dette kan medføre træthed, tære på immunforsvaret eller give brain-fog hjerne-tåge som viser sig som en følelse af mental forvirring eller manglende evne til at tænke/fokusere klart.
Mange forbinder indtaget af sukkerholdige produkter med noget positivt: hygge, fest, glæde, ferie, trøst, og derfor kan indtag af sukker let blive forbundet med denne følelse. Er det en følelse, som man har svært ved at opnå på anden vis, kan man opleve sig nødsaget til at indtage dette produkt igen og igen for at opnå den ønskede følelse. Og så er vi henne i afdelingen for afhængighed.
Sammenholdt med de andre fakta om sukker, vil jeg altså derfor helt klart mene, at en afhængighed af sukker er mulig både fysisk og psykisk.
Hilsen Suh
Kære Suh
I dit indlæg til Udfordringen 6/9-12 giver du råd til en ensom enke, at det er forståeligt og godt, at hun snakker med sin afdøde mand.
Her vil jeg gerne minde om 5. Mos. 18,11 og frem, hvor Gud udtrykkeligt advarer mod at henvende sig til de døde. Esj. 8,19 siger det samme. I 1. Samuel 28,7 gjorde Saul det samme. I 1. Samuel 31,4 kostede det ham livet. Det må være magter, Gud vil være Herre over, så længe vi er i kødet.
Du har mange gode råd. Jeg ønsker ikke at være kritisk, men tag Guds ord først.
Venlig hilsen Aase Randem
Kære Aase
Tak for din henvendelse. Jeg synes, det er helt fint, at du forholder dig kritisk til det, jeg skriver alle har vi hver især et ansvar for at vurdere de budskaber eller den læring, som andre mennesker overleverer til os.
Jeg kender godt til de skriftsteder du nævner og er helt enig med dig i, at advarslen omkring påkaldelse af afdøde/ånder skal tages alvorligt, så jeg er glad for, at du giver mig anledning til at præcisere.
Når jeg skriver, som jeg gjorde til den ensomme enke, at det er fint og konstruktivt at tale med sin mand, skal det forstås ud fra den kontekst, som mit råd gives ind i: man kan måske forstå det som, at det handler om at tale til manden, ikke med manden. Det drejer sig nemlig udelukkende om HENDE den ensomme dame – at hun igennem italesættelse af sine tanker eller følelser (og oplevelser) får en måde at få forløst den kærlighed til ham, som hun stadig bærer på i sit hjerte. Målet med snakken er altså at give rum og plads til hendes savn, hendes følelser, hendes refleksioner, som tidligere blev delt med et andet menneske, og som nu opleves som nærmest spærret inde i hende. Nogle gange sker dette helt automatisk, og jeg tror, de fleste som har mistet nogen, de holdt af, har prøvet det. Fx når man står ved gravstenen og mindes den afdøde og måske tænker på en sjov eller vigtig begivenhed, som den afdøde formentlig ville have sat pris på at have været med til, og så nærmest for sig selv siger: Du skulle have set hende, hun var så smuk, eller du skulle have været med, vi ville have grinet hele aftenen. Nogle gange sker det uden ord, men blot som tanker inde i hovedet.
Når man taler om åndemaneri eller påkaldelse af afdøde, handler det derimod om at sætte fokus på DEM de afdøde/ånderne. Fokus er ikke selv at komme af med noget, men tværtimod at få noget fra dem, typisk viden eller svar, hvilket også gør sig gældende for alle de involverede i de skriftsteder, du henviser til. Jeg forestiller mig, at Gud advarer mod dette, fordi han alene ønsker at være den, vi spørger til råds.
Jeg håber, dette har givet anledning til større afklaring af, hvad jeg mente med mit råd, og i hvert fald skal der ikke herske tvivl om, at jeg ikke opfordrer til åndemaneri.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg holder Udfordringen og læste om den dame, der havde mistet sin mand for 2 år siden.
Jeg er kristen, og min mand gennem 50 år – havde kendt ham fra vi var 13 år – døde pludselig for 4 år siden, og jeg var knust.
Jeg er kommet meget videre siden, og måske kan det hjælpe at snakke med mig?
Kærlige hilsener Inger
Kære Inger
Tak for din henvendelse, og tak fordi du stiller dig til rådighed for andre i en svær situation. Jeg håber at pågældende dame eller måske andre i samme situation vil få glæde af tilbuddet. Rent praktisk gør vi det sådan, at eventuelle interesserede i samtaler med dig kan henvende sig til mig, hvorpå jeg kan give dem dit fulde navn og kontakt-info.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
