Inger Merete uddanner kirkens ansatte
Folkekirken har mange ansatte. De skal alle
kunne håndtere computere og mennesker.
Organister, kordegne, gravere og kirketjenere har alle brug for efteruddannelse. På AMU Fyn oplever de også holdånd. Og det er meget værd for mennesker, der arbejder meget alene, siger leder af AMUs kirkeuddannelser, Inger Merete Pedersen.
– Vi gør meget ud af den gode borgerservice det er hovedtemaet, som gennemsyrer vores uddannelser. Det gælder alle kursister, både sekretæren, graveren osv., at de skal alle være serviceminded, siger hun.
Men hvad er lige årsagen til, at AMU Fyn samler kirkeuddannelserne?
– Kirkefunktionærgruppen er ikke speciel stor, så hvis man skulle fordele det ud på flere skoler, så ville der ikke blive afholdt kurser. Og vi har jo den fantastiske glæde, at vi ligger midt i landet, så vi er lidt svære at komme uden om.
Hvad siger folk når de har været på kursus hos jer?
– I langt de fleste tilfælde er det ustyrligt positivt. Vi forsøger at lave den holdånd, som mange af dem mangler, fordi de sidder i nogle job, hvor de er meget solister. Det er kordegnen, der sidder alene på sit kontor og har 30 kilometer til nærmeste kollega. Det er graveren, der går på sin kirkegård dagen lang. Det kan godt være lidt kedeligt.
– Vi forsøger at give dem et uddannelsesnetværk, så de til hver en tid kan ringe til en ven. Det er ikke så svært at ringe til en, man har drukket kaffe eller rødvin sammen med. Det er også en af begrundelserne for, at vi forsøger at lave kurserne som internatkursus. Kirketjenere og gravere kører til Svendborg, hvor de bor på vandrehjem, hvor al undervisning foregår.
Hvis de kommer høje hjem fra sådan et kursus, så lander de hjemme i sognet og skal arbejde på kryds og tværs af faggrupper. Har de noget med de kan bruge der?
– Mit indtryk er, at samarbejds- og kommunikationskurset er godt at gå hjem med. De får nogle redskaber, men vi synes, det bedste ville være, hvis hele huset var af sted på en gang. Det er utopi, men vi har dog prøvet et par gange, hvor man lukkede hele kirken, der var alligevel noget der skulle laves og så var det alle mand af huse. De skulle være sammen uden mulighed for at tage hjem og sove.
Men er der virkelig brug for efteruddannelse i fx computerbrug. Hvad skal organister bruge det til?
– Vi er jo ikke musikvidenskabelige eller musikeksperter, men vi kan lære dem noget andet, så deres hverdag kan glide lidt lettere. Og der er ikke nogen, der har lært dem grundlæggende EDB, selv om mange tror, de kan. Fordi de er rappe til at bruge fingrene på et klaviatur, betyder det ikke at de også kan betjene tastaturet på en computer.
Hvad med de andre en graver kan da grave osv.?
En graver har behov for at vide noget om at passe på sig selv og noget om rengøring, fordi graveren også tit er kirketjener. Man gør ikke det hele rent med flydende Ajax, det er jo gamle værdifulde ting man passer på. De skal også vide noget om, hvordan man opfører sig ude på kirkegården, hvor man møder folk i glæde og sorg. Det skal man også kunne håndtere, hvad enten man er den ene eller anden slags kirkefunktionær, slutter Inger Merete Pedersen.
