Fælles juleaften i kirken er bare bonus
I år er det 20. gang, sognepræst Jens Fischer-Nielsen og hans hustru Elsebeth inviterer til fælles juleaften i Kvaglund Kirke ved Esbjerg. Omkring 70 mennesker plejer at møde op.
Det er ikke et offer. Det er bare en ekstra bonus!
Det svarer sognepræst Jens Fischer-Nielsen på spørgsmålet, om det ikke er svært at ofre sin egen juleaften for at holde jul sammen med ældre og ensomme i kirken.
I år sker det for 20. gang, og for Jens Fischer-Nielsen er det sket utallige gange før. Derfor pointerer han taknemmeligt, at hele familien står bag arrangementet, både hans kone Elsebeth, parrets børn – og hans egen svigermor.
– Jeg er selv vokset op med, at mine forældre holdt fælles jul i kirken, og da vi var missionærer i Bangladesh var det også meget anderledes at holde jul. Derfor ønskede vi at gøre det samme, da vi kom til Danmark, fortæller Jens Fischer-Nielsen.
Præsteparret kom hjem fra Bangladesh i 1987, hvor de havde været udstationeret for det nuværende Danmission i tolv og et halvt år. I Danmark blev Jens først lærer på Haslev Udvidede Højskole i to år, inden familien flyttede til Esbjerg, hvor Jens blev sognepræst i Sædding Kirke.
– Her mødte vi et tamilsk par, som hjalp os at realisere drømmen om en fælles juleaften i 1992, fortæller Jens. Og den tradition tog Fischer-Nielsens med, da Jens blev præst i Kvaglund Kirke.
Familien har alle årene holdt deres egen private jul lillejuleaften for at være klar til det store rykind selve juleaften. Mellem 60 og 70 mennesker plejer at deltage. De bliver tilbage efter juleaftensgudstjenesten, hvor de får et glas æblemost, mens frivillige anretter julemaden.
– Det er slet ikke et offer. Tvært imod! Vi har bare fået en ekstra juleaften oven i handlen, siger Jens Fischer-Nielsen.
Det hele begyndte med en tanke om, at julen er svær for de mennesker som ikke har nogen at være sammen med juleaften.
– Det går jo ikke, at vi i kirken holder den store julefest, mens der er en del mennesker, hvor julen er en belastning, fordi de er alene. Så det måtte vi hellere gøre noget ved.
Hvilke mennesker kommer?
– Det er faktisk en rigtig god blanding af alle mulige baggrunde og aldre. Selvfølgelig er der en overvægt af ældre og folk, som er blevet alene. Men der er også par, som ikke har andre at være sammen med juleaften. Og så er der nogen, hvor juleaftenen er svær, fordi familierelationerne ikke er helt på plads.
En juleaften i Kvagund Kirke begynder men en bordsang, hvorefter menuen står på flæskesteg og andesteg. Efter en julesalme læses juleevangeliet, og så er der måske et indslag typisk af Elsebeth og Jens Fischer-Nielsens børn. Derefter er der ris a la mande og mandelgave.
Forsamlingen rejser sig glade og mætte fra bordet og danser rundt om juletræet.
– Vi er så mange, at vi må danse i to cirkler – den ene går den ene vej, den anden den anden vej. Det er festligt, fortæller Jens Fischer-Nielsen.
Herefter uddeles de medbragte gaver, og alle synger med på såkaldte christmas carols. Og så er der kaffe og en masse knas og godter, som er sponsoreret af den lokale bager. Efter kaffen arrangeres forskellige lege og opgaver. Aftenen slutter med en julehistorie og en ønskekoncert, hvor folk kan ønske en julesalme, de gerne vil have sunget. Aftenen slutter med aftenbøn og julesalmen Dejlig er jorden.
Hvad har alt dette med kristendom og din præstegerning at gøre?
– Vi forsøger at række ud med Guds kærlighed. Vi vil række evangeliet til alle mennesker, alle aldre og alle kulturelle baggrunde med hjerte, mund og hænder, pointerer Jens Fischer-Nielsen.
Det falder helt i tråd med et missionsdokument, som Kvaglund Kirke netop har vedtaget. Her er målene bl.a. at være imødekommende kirke og favnende fællesskab.
