Frelsens Hær kan ikke hjælpe alle i julen

I år har Frelsens Hær fået 12.000 ansøgninger om hjælp, fra familier som ikke har råd til at holde jul. Organisationen kan kun uddele hjælp til 8.000 familier.
Og sådan har situationen været de senere år, hvor Frelsens Hær generelt kun har kunnet hjælpe to tredjedele af alle ansøgere. Og det får betydning for organisationens arbejde resten af året.
Julehjælpen er en vigtig katalysator for Frelsens Hærs sociale arbejde resten af året, fordi det som regel er gennem den kontakt, at familierne får mod på at deltage i andre aktiviteter, som kan hjælpe dem til at skabe varige forbedringer, lyder det på Frelsens-haer.dk.
/sl