Hør og syng englesangen!
Charles Wesley skrev julesalmen Hør, hvor englesangen toner, inspireret af Londons kirkeklokker juledag i 1739. Salmen er blevet ændret flere gange, men den nuværende version passer til Felix Mendelssohns melodi, som blev til 100 år efter teksten.Den engelske salmedigter Charles Wesley skrev ikke mindre end 6.500 salmer. Hør, hvor englesangen toner er én af de mest kendte.
Af Bodil Lanting
Cand.theol., tidl.
bibeloversætter,
journalist på
Udfordringen
Ligesom mange andre af Charles Wesleys salmer er Hør, hvor englesangen toner fyldt med lovprisning, fordi Gud blev menneske, og alt det faldne skal genoprettes. Salmen regnes med blandt Wesleys bedste.
Charles Wesleys salmer er kendetegnet ved gendigtning af den bibelske troslære.
I Hør, hvor engelsangen toner, handler det om englenes besøg hos hyrderne julenat.
Men det slutter ikke her: Også jomfrufødslen, Kristi guddommelighed, omvendelsen og den troendes nye liv bliver beskrevet i salmen.
For Charles Wesley handlede det om at give folk både oplevelse af og kundskab om troen. Det gjaldt om at påvirke samfundet og lede de uvidende til sandheden gennem både melodi og tekst.
Oprindelig havde Wesleys julesalme hele ti vers à fire linjer, men kun de første seks af dem indgår i den danske version i Den danske Salmebog.
De udeladte vers fortæller både frelseshistorie og opfordrer Jesus til at tage bolig i mennesker. Her siges det bl.a:
Kom, du folkenes længsel
tag bolig i dit ydmyge hjem
rejs dig, kvindens sejrende afkom/ slå slangens hovede i os.
Vis os nu din frelsende magt
genskab den ødelagte natur
forbind i mystisk enhed / vor natur med din og din med vor.
Charles Wesley har de store linjer med fra frelseshistorien. Når han taler om den ødelagte natur, handler det ikke om klimamæssige problemer men om menneske-naturens tilstand efter syndefaldet. Hvis mennesket igen skal indtage sin høje plads som bærer af Guds billede, må Gud selv gribe ind. Og denne indgriben blev forudsagt allerede i forbindelse med syndefaldet, hvor Gud sagde, at kvindens afkom skulle knuse slangens hoved, dvs. sejre over djævelen.
Kristus er kvindens sejrende afkom. Gennem sin død og opstandelse knuste han slangens hovede på menneskehedens vegne. Men denne sejr skal det enkelte menneske tilegne sig helt personligt. Derfor taler julesalmen om, at Jesus må tage bolig i vort ydmyge hjem.
Denne vægtlægning svarer helt til Wesley-brødrenes egne åndelige erfaringer fra året før salmen blev skrevet.
Så vidt man ved, er salmen nemlig skrevet i 1738, altså året efter storebroderen John Wesleys berømte omvendelse hos brødremenigheden i Aldersgate Street. Her oplevede han sit hjerte blive varmet, da han hørte Luthers fortale til Romerbrevet blive læst op.
For John Wesley førte det til stor glæde og frelsesvished. Nu kunne han tro, at Kristus havde gjort alt for at frelse ham, taget hans synder bort og sat ham fri fra syndens og dødens lov.
Også Charles Wesley havde en Aldersgate oplevelse, som satte sit præg bl.a. på hans forståelse af Helligånden og af menneskets syndighed, skyld og ansvar i forhold til Gud.
Wesley-brødrene var født ind i den anglikanske kirke, da deres far, Samuel Wesley, var præst i Epworth i Lincolnshire. Mens John Wesley var meget kritisk over for den anglikanske kirke og kunne finde på at trodse biskoppens forbud, var Charles mere afdæmpet.
De vakte organiserede sig fra 1739 i en slags indremissionske foreninger inden for den anglikanske kirke. I disse foreninger holdt de gudstjenester, mens de stadig modtog sakramenterne i statskirken. Senere blev foreningernes tilhængere kendt som Metodisterne. De organiserede sig med tiden i flere forskellige kirker.
Brødrene Wesley er kendt som metodismens grundlæggere. John Wesley engagerede sig bl.a. i det teologiske arbejde for metodisterne. Han var også politisk aktiv i kampen for afskaffelse af slavehandelen.
Charles Wesley underviste på et college i Oxford. Han blev præsteviet i 1735 og var sammen med sin bror udsendt som missionær til Georgia i Amerika et år. Efter hjemkomsten havde begge brødrene deres store, åndelige gennembrud.
Den melodi, vi idag anvender til Hør, hvor englesangen toner, stammer fra den tyske komponist, Felix Mendelssohn. Han blev født i et jødisk-kristent hjem i Hamburg i 1809 og døde som kun 38-årig.
Alligevel nåede han at skrive adskillige musikalske værker, bl.a. symfonier, kammermusik og oratorierne Paulus og Elias. Allerede som ni-årig spillede han sin første klaverkoncert, og han var også kendt som en stor dirigent.
Musikken til Hør, hvor engelsangen toner blev skrevet i anledning af 400-året for trykkekunstens opfindelse og findes i komponistens Festgesang, Opus 68 fra 1840.
Charles Wesleys julesalme var oprindelig skrevet i vers med fire linjer. Disse vers blev samlet to og to af William H. Cummings, der både var musiker og forsker. Hans tekst blev udgivet i Richard Chopes salmebog Congregational Hymn and Tune Book fra 1857.
I tidens løb har man forsøgt at finde andre melodier til Charles Wesleys tekst, men det er Mendelsohns, der er blevet kendt som den rigtige til denne Wesley julesalme.
Mendelsohn har også komponeret musikken til flere andre kristne salmer, bl.a. til Still, Still With Thee og O Word of God Incarnate.
Hør, hvor englesangen toner:
Hil dig, konge, født i dag,
verdens frelser og forsoner,
fred til jord, Guds velbehag!
Vore røster vil vi føje
til triumfen fra det høje,
juble skal vi glad med dem:
Krist er født i Betlehem,
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.
2
Kristus fra de høje himle,
Kristus, Gud i evighed!
Hjertet bæver, vi må svimle:
Gud til os på jord steg ned.
Skaberen som os sig klæder,
engle nu med os sig glæder,
syng med fryd hver bange sjæl:
Kristus, vor Immanuel.
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.
3
Hil dig, du, som fred os bringer,
retfærdssol med lys og vår.
Under dine stærke vinger
liv og lægedom vi får.
Du forlod din høje trone,
gav os livets gyldne krone,
byder sønderknuste ly,
giver lys og håb på ny.
