Mysteriet om hyrdernes tårn

Bibelen er fuld af overraskelser. Her
er mysteriet om hyrderne. Er du klar?
Juleevangeliet – som er gengivet her til højre – fortæller jo om nogle hyrder som julenat lå under åben himmel og vogtede får på marken uden for Betlehem.
En engel viste sig for dem og fortalte, at den ventede Messias var født, og de tog ind og fandt Maria og Jesus-barnet, der som lovet var ”svøbt i et tæppe og lå i en krybbe”. Men det var ikke nogle tilfældige hyrder…

I julenummeret 2010 fortalte jeg om den sydtyske nonne Anne Catherine Emmerich, som i sit korte sygdomsplagede liv havde en lang række syner af Jesu liv.
Visionerne blev nedskrevet af en kendt forfatter fra Berlin, Clemens Brentano, som i 1817 var blevet omvendt.
Mange detaljer i beskrivelserne, som Anne Catherine ikke kunne have nogen viden om, er siden blevet bekræftet. Derfor véd vi, at det ikke blot var fantasier.
Hun fortæller bl.a. om hyrdernes dal, hvor der var et udsigtstårn og tre hyrdefamilier, hvis overhoveder opsøgte Jesus-barnet i den grotte, hvor han var født.
Da jeg læste det, synes jeg, det var lidt ligegyldigt og overflødigt med det tårn. Men jeg gengav det i julenummeret 2010 (www.udfordringen.dk/art.php?ID=19616).

Til min overraskelse læste jeg for nylig i Jan Bjerregaards hæfte ”Men det skete” (se Udf. 51, 2012) om et hyrdetårn ved navn Migdal Eder. Efter noget research fandt jeg bl.a. ud af, at dette sted nævnes i 1. Mosebog 35, 16-21. Det var her Rakel døde. Hun var Jakobs yndlingshustru og mor til Josef, men døde under fødslen af Benjamin (hvis stamme netop kom til at bo i Betlehem.)

Dette Migdal Eder er også nævnt i den profeti om Messias i Mikas bog, som bl.a. indeholder de vidunderlige ord om, at ”våben skal smedes om til plovjern” (som er citeret udenfor FN-bygningen i New York). I disse vers i Mikas bog står der også: ”Men du, Migdal-Eder, Ofel, Zions datter, til dig kommer det, det tidligere herredømme kommer, Jerusalems datters kongemagt.”
Det tidligere kongedømme er kong Davids kongemagt. Og han brugte tårnet som udkigstårn. På grund af dette vers mente de skriftkloge længe før Jesu fødsel, at Messias skulle åbenbares netop fra Migdal Eder – et ellers ubetydeligt sted, hvor hyrderne vogtede deres får.

Hyrder var uønskede i Israel på Jesu tid. Selv om stamfædrene Abraham, Isak og Jakob, samt David, oprindelig var hyrder, så regnede de skriftlærde hyrder for uærlige på Jesu tid, måske fordi de indvaderede jordejernes områder og lod dyrene æde frit. (Et problem, vi også kender fra nomaderne i Afrika i dag.) Hyrderne havde derfor ikke de samme rettigheder, de kunne ikke vidne i retten, og en skriftklog kommentar til salme 23 (Herren er min hyrde, af David) lyder: ”Der findes ikke et mere foragtet arbejde end at være hyrde.” Nogle forskere mener endda, at hyrderne på Jesu tid var forvist til Jordan.

Men – der var en undtagelse. Der skulle jo bruges rene lam uden plet og rynke til ofringerne i Templet. Og hertil havde man en gruppe udvalgte hyrder – ved Migdal Eder, som ligger syd for Jerusalem og nord for Betlehem.
Disse ofringer af lydefri lam i Templet var jo forbilleder på det ”Guds Lam” (Jesus Messias) som engang skulle ofres – én gang for alle – for al verdens synd. Disse offerlam kom fra Migdal Eder – og det var deres hyrder, som julenat først fik åbenbaret den store nyhed, at Messias var født.
Og alt dette viser os, at intet var tilfældigt. Alt var planlagt og forudsagt – for at vi skal forstå, at evangeliet ikke er myter og eventyr. Men at det er sandhed. Og at der er en Gud, en intelligent og suveræn kraft, som har iscenesat den vidunderlige frelse, som julen fortæller om.

Af redaktør Henri Nissen