Popgruppe støtter Frelsens Hærs julehjælp

Cody og Frelsens Hær har sammen indspillet sangen ”Disharmony” til fordel for Frelsens Hærs julehjælp. Det utraditionelle samarbejde byder på Codys velkendte lyd tilsat masser af Frelsens Hærs blæsere.
Valget af ”Disharmony”er ikke tilfældigt.
– ”Disharmony” er skrevet om en nat i august 2009, hvor en gruppe irakiske flygtninge blev fjernet fra Brorsons Kirke af politiet. Den aften skete der noget forkert. Der var en disharmoni til stede – og det er den samme form for disharmoni, som Frelsens Hærs julehjælp prøver at udligne. Det er vi beærede over at kunne hjælpe med, siger Kaspar Kaae, forsanger i CODY.
Det er første gang, at Frelsens Hær medvirker i et samarbejde med et pop/rock band.
/sl