Skjulte perler skal graves frem
Måske er Derek Webbs album en moderne udgave af prædikerens bog. Det har slået mig i gennemlytningen af albummet at alt er tomhed og jagen efter vind Meningsløst og tomt; og så alligevel ikke, for Derek Webb åbner sig og viser sin sårbarhed og sin store hunger efter Gud. Det er ægte og skrevet med et ærligt hjerte.
Albummet åbner med et kor, et stort kor. Dette afløses af en akustisk guitar og et simpel beat, og Dereks stemme, eftertænktsom om døden og evigheden, og så er koret tilbage.
Rhodes, bløde og melankolske lyde, og akustisk guitar, fylder det generelle lydbillede.
Presseing on the bruise, er umiddelbart favoritten. Det er klart det mest tilgængelige nummer på Ctrl. Et lækkert guitarriff i verset og en interessant modulation til omkvædet, giver god mening og lyst til at høre mere af den slags, måske uden det store kor, som ender med at få lidt for meget plads på albummet. Det forstyrrer mere end det forløser. Lidt det samme oplever jeg med lyden af en hjertelydsmåler som bipper fint, hvor efter den går i stå og bliver en hyletone, som overdøves af det store kor, og i den næste sang, som handler om at være i live, starter bippet igen.
Alt i alt har jeg ikke helt fundet ind til hvad Derek Webb vil med sit album. Men jeg er heller ikke færdigt med dette album. Til trods for at det ved første gennemlytning er svært tilgængeligt, så ligger der alligevel gemt et par perler på dette album, som lige skal opdages og undersøges for virkeligt at se deres værd. Jeg er i hvert fald klar til at give det endnu nogle timer i højttalerne.
Torben Schmidt