Færdiggørelse af 270 km hegn ved den israelsk-egyptiske grænse

– Det er den største ingeniørbedrift i Israel siden kong Herodes’ tid, sagde statsminister Binyamin Netanyahu igår ved færdiggørelsen af en 270 km barriere langs den israelsk-egyptiske grænse.
Grænsehegnet, der blev bygget på blot to år, har kostet 1.6 billioner shekler (ca. 400 millioner dollars), og lignende anlæg vil formentlig nu blive opført på Golan-højderne ved Syrien og senere ved Israels østlige grænser.

På en inspektionstur i området sagde Netanyahu, at et af formålene med denne barriere var at standse tilstrømningen af afrikanske omstrejfende ind i Israel – og at dette antal i løbet af blot ti måneder var gået ned fra 2300 til 36. Et andet formål var at bekæmpe terroristangreb fra Sinai.
– Hvis der ikke var blevet sat en stopper for den illegale infiltrering af afrikanere til Israel, vil den kunne være blevet til en strategisk trussel over for Israel, sagde Netanyahu. Ligesom det er lykkedes Israel at standse denne tilstrømning, vil det også lykkes for Israel at sende de, der er her, tilbage dertil, hvor de kom fra.

Det anslås, at der er 60.000 afrikanske omstrejfende arbejdere i Israel, hvoraf de 40.000 er fra Eritrea og Sudan – lande hvortil Israel ikke kan deportere dem.

Om terroristangreb fra Sinai sagde Netanyahu, at der havde været en betydelig nedgang. Han tilskrev dette ikke blot til grænsehegnet, men til minikrigen mod Hamas i Gaza-striben i november.

Ifølge det iraelske forsvarsmisterium blev der brugt 45.000 tons stål og 1.7 millioner lastbilfulde jord til byggeriet. Omkring 100 entreprenører var involveret i projektet, og mange af de 1000 byggerarbejdere arbejdede døgnet rundt for at blive færdige til tiden.

Andre lande har vist interesse i det israelske projekt for at imødgå udfordringer fra illegal infiltration, smugleri og terrorisme, oplyser ministeriet.

Barrieren omfatter en fem meter høj stålmur, pigtråd, en sandvej til eftersporing, en patruljevej og kommunikations-infrastruktur omfattende radar og kameraer.
Ved afslutningen af byggeriet sagde vicegeneralstabschef, generalmajorYair Naveh til Netanyahu: “Mission accomplished” – “Opgaven fuldført”.

Projektets leder, brigadegeneral Eran Ofir, tilføjede, at ligesom “Iron Dome”-missilet forsvarer luftrummet over Israel, er hegnet en stålmur, som forsvarer Israels grænser.