– Gud kan bruge dig overalt
Gud bruger os ikke altid de steder, vi forventer. Det er Dominik et godt eksempel på.Dominik ville hjælpe de kristne i Nepal. Men det var, da han kom hjem til Danmark, at han havde den største oplevelse.
Dominik har netop været to uger i Nepal med et team fra frikirken Vineyard, hvor han har været sammen med de kristne dernede og har hjulpet til med forskellige ting.
– Vi har noget i vores kirke, som hedder Mercy Outreach, som har et samarbejde med en kirke i Nepal. Det er et stort community center, hvor man huser nogen, som engang har været gadebørn. I dag har de et hjem og et helt andet liv, faktisk.
Gruppen legede med børnene på centeret, deltog i gudstjenester, konferencer, undervisning og andre ting.
– Vi prøvede på at være en del af børnenes dagligdag, men det kan jo godt være lidt svært, for de står jo op omkring kl. 5-5.30 for at bede og lave lektier, smiler han.
Han forklarer, at man ofte kommer på sådan en tur med ønsket om at ændre en masse ting og virkelig gøre en forskel. Ambitionerne er høje, men virkeligheden er ofte en lidt anden:
– Det ender jo ofte ud i, at vi er dem, som er mest opmuntrede og har lært mest, siger han og understreger dog, at det er vigtigt for de kristne i Nepal, at de ser deres samarbejdspartnere, og at man bruger tid sammen.
Gruppen var også i et område af Nepal, hvor det kun er 5 år siden, at der var slaveri.
– Det var et ret deprimerende sted. Også fordi vi var syge og havde maveproblemer. Der var en rigtig tung atmosfære der, og det var svært at kommunikere med folk.
De fleste i det område taler ikke engelsk, men der var nogle barske historier fra området: Et barn arbejdede på en mark og kom til at ødelægge en maskine. På grund at dette havde han fået rigtig mange tæsk.
– Men selv om de lever i disse slaveforhold, så bliver de i de her slaveforhold i familierne, fordi deres religion fortæller dem, at det skal de gøre. Den siger, at de skal gøre det godt som slaver i dette liv for at få et bedre næste liv, fortæller Dominik om den udbredte tro på reinkarnation, som man møder mange steder i Asien.
Gruppen var også med til at bygge en kirke. Og det foregik ved hjælp af de bare hænder og en masse ler og mudder. De sov også i sådan en kirkebygning, som er et godt stykke fra, hvad vi kender som god byggekvalitet i Danmark. Dominik var overrasket over, hvor stor fattigdommen er i Nepal, men der var også lyspunkter.
– Det var rigtig sjovt at opleve sådan et lille samfund, hvor de egentlig virkede utrolig lykkelige og glade. Der skulle ikke så meget til, før de havde det sjovt. Det var en god oplevelse at se et så tilbagestående teknologisk samfund, hvor folk alligevel virkede så glade.
På vej hjem mellemlandede de i Bahrain. Dominik og en ven besluttede sig for at gå en tur. Dominik havde set de arabiske mænd gå rundt i deres store dragter, og han købte derfor også selv én.
– Vi møder en mand, som hjælper os med at finde tøjet. Han kører os endda hen til vores hotel og virker i det hele taget meget flink.
Der kommer mange sjove blikke fra de andre mænd, som hurtigt kan se, at Dominik ikke er helt vant til at have den slags klædninger på. De møder ejeren af hotellet, som viser dem rundt på hotellet. Han leder dem ind i et lokale. hvor de sætter sig ned. Pludselig kommer letpåklædte østeuropæiske damer ind. Det går nu op for Dominik og hans ven, at de er havnet på en stripklub! De skynder sig ud derfra – og tager derefter flyet til Danmark.
I Kastrup Lufthavn skifter Dominik sin arabiske dragt ud med normalt dansk tøj. Mens han gør det, møder han en mand, som siger noget provokerende til ham. Dominik spørger, hvorfor han snakker sådan, og manden svarer, at han er ligeglad med det hele.
Dominik spørger ham, hvorfor han er ligeglad med det hele, og manden fortæller, at han skal i fængsel, fordi han har gjort nogle rigtig dumme ting.
– Han virkede ret knust og træt af livet. Jeg spurgte om vi ikke skulle bede for ham og det kunne vi da bare gøre, svarede han.
Da tre fra gruppen bad for ham, begyndte den unge mand at græde voldsomt. Derefter fortalte han hele sin historie til gruppen.
– Han fortalte, at han én gang tidligere havde forsøgt at begå selvmord. Lige da han skulle til at sluge en bunke piller, ringede hans grædende mor til ham og spurgte ham, hvordan det gik.
Det var et tydeligt tegn fra Gud, mente han. Og denne gang var han også sikker på, at det var et tegn fra Gud, at han mødte denne gruppe. Det kunne ikke være tilfældigt, mente han. Han var tydelig berørt over mødet med gruppen.
For Dominik var det en påmindelse om, at Gud kan bruge ham lige så meget i Danmark som i udlandet. Det kræver bare, at vi tager en beslutning om at ville stå til rådighed for Gud, mener han.
– Gud mødte ham altså, selvom vi var trætte, og vi måske ikke følte, at Gud kunne bruge os på det tidspunkt. Det var tankevækkende for os alle bagefter. Gud kunne bruge os, når vi bare gad at spørge andre om vi måtte bede for dem, siger han.
